Den rigeste procent - aktieudgaven

De største amerikanske virksomheder er også øverst i fødekæden.

Af John Rekenthaler, CFA, forskningsdirektør hos Morningstar.

Det er velkendt, at de rigeste amerikanere er kommet endnu længere foran de resterende 99 procent. I den 35-årige periode fra 1979 til 2014 øgede den rigeste procent deres indkomster med i alt 221 procent, mens de næstrigeste oplevede en fremgang på 69 procent - 19 procent og 27 procent for de resterende femtedele. Hvis det var en boksekamp, var håndklædet allerede kastet i ringen.

Mindre kendt er det, at aktiemarkedet har fuldt trop, hvor den største ene procent af virksomhederne er løbet fra deres rivaler. Udviklingen har dog ikke stået på i 35 år. Giganterne er kun foran siden Finanskrisen i 2008, og har taget det meste af vægten på i de seneste fem år. Ikke desto mindre har det været en nævneværdig præstation; det er sjældent de største af de største, der leder et bull-marked.

Morningstars amerikanske aktiedatabase indeholdt 6.706 virksomheder i august 2013. Det største selskab var Apple med en markedsværdi på 443 mia. USD. Det mindste blev Digital Asset Monetary Network med en værdi på 10 mio. dollar. Vi opdelte databasen i to dele, a) de 67 største (1%) og b) resten af de 6.639 virksomheder (99%). Derefter så vi på deres  afkast i de næste 5 år.

Median-afkastet for de største selskaber var 9,2 procent om året (alle tal er i amerikanske dollar). Det højeste var Amazon, med 42,5 procent om året, og Facebook tog andenpladsen. Af de 67 var der kun 4 virksomheder, der tabte penge; det laveste afkast kunne findes hos General Electric, som faldt med 6,6 procent om året. På femtepladsen fik olieselskabet Schlumberger en lille opgang, der ikke var nok til at klare inflationen. Alle de andre 62 aktier havde et positivt afkast efter inflation, hvilket gav en succesrate på 90 procent. At vælge mellem giganterne var så let, at en abe nemt kunne have gjort det med dartpile.

Det samme gjaldt ikke for de mindste virksomheder. Af de 6.442 virksomheder, der stadig var til stede 5 år efter (nogle faldt ud på grund af fusioner, afnoteringer osv.), havde næsten halvdelen et negativt afkast. Median-afkastet var svagt (1,2 procent), hvilket lå under inflationen. Naturligvis havde gruppens vindere højere afkast end de største virksomheder, herunder Digital Asset Monetary Network, som forvandlede sine 10 mio. til 430 mio., men de sjældne kurs-eksplosioner blev overvældet af alle fuserne.

FAAMG i forklædning?
Denne artikel lyder måske som en anden udgave af FAAMG (modificeret version af FANG, bestående af Facebook, Apple, Amazon, Micrsoft og Google), hvor disse selskaber siges at have stået i spidsen for aktiemarkedets stigninger på det seneste. Fjerner man disse virksomheder, har markedet bare trådt vandet, lyder argumentet.

Men selv uden FAAMG-aktier, ville de største virksomheder stadig have opnået markant højere afkast end det brede marked og have en større andel af aktier med tocifrede afkast. Således vil vi hævde, at de største virksomheders succes er bredere end det, der hidtil er blevet diskuteret. FAAMG diskussionen indebærer, at en håndfuld virksomheder er løbet fra resten, men listen er noget længere.

Markedet delt i to
Debatten om FAAMG har fat i noget om, at aktiemarkedet er delt i to lejre.

Vi har set, at den største ene procent ikke havde nogen reelle økonomiske tabere. Ingen af dem gik konkurs eller var i nærheden af en sådan trussel. Den største skuffelse, General Electric, øgede sin indjtening over perioden og fortsatte med at være rentabel. Aktien har skuffet, men med frie pengestrømme på mere end 10 mia. dollar i løbet af de seneste 12 måneder, har General Electric ikke lidt nogen nød.

I relative termer var der to lejre; vækst og value. For at generalisere blev de dyreste aktier blandt den største ene procent endnu dyrere, mens de billige halsede efter.

Bemærkelsesværdigt er det, at ud af de 12 selskaber med højest kurs/indre værdi i august 2013, har 9 leveret tocifrede årlige afkast (bemærk, at der kun er to FAAMG-aktier blandt de 12). I modsætning hertil havde kun 4 af de 12 billigste aktier tocifrede afkast. Det har været en vanskelig periode for value-investorer. Normalt er der en tendens til at multiplerne vil bevæge sig tilbage mod deres historiske gennemsnit, så undervurderede virksomheder kommer tilbage i varmen igen, men det har ikke været tilfældet i de sidste 5 år.

De bagvedliggende årsager
Der kan være en økonomisk forklaring på ovenstående. Måske bød indtjeningsresultaterne i de dyreste virksomheder på positive overraskelser. Da denne undersøgelse begyndte, var der allerede forventninger til, at de dyreste virksomheder ville vokse hurtigere end de billigere virksomheder. Derfor blev de handlet til højere kurs/indre værdi. Men hvis deres overlegenhed blev endnu større end forventet, ville de sandsynligvis også give højere afkast.

Den anden mulighed er markedsstemningen. Det kan være, at de driftsmæssige resultater i de dyreste virksomheder hidtil har levet op til forventningerne, men deres aktiekurser er steget, fordi investorerne er blevet endnu mere optimistiske på deres fremtid. Med andre ord, i stedet for at belønne virksomheder for, hvad de har opnået (den økonomiske forklaring), har investorerne i stedet budt aktierne op baseret på, hvad de mener, der vil ske i fremtiden.

Ligesom med individer, har den øverste ene procent af amerikanske virksomheder aldrig haft det bedre.

John Rekenthaler, CFA, har ingen positioner i de ovennævnte værdipapirer.

---

© Morningstar 2018. Alle rettigheder reserveret. Medmindre andet er angivet i en særskilt aftale, må denne rapport kun anvendes i det land, hvor den oprindelige distributør er fra. De i rapporten indeholdte informationer, data, analyser og meninger udgør ikke investeringsvejledning; de er udelukkende beregnet til informative formål og er derfor ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer, ligesom der heller ikke garanteres for deres korrekthed, fuldstændighed eller nøjagtighed. De meninger, der her gives udtryk for, er formidlet på datoen herfor og kan ændres uden yderligere varsel. Med undtagelse af hvor andet kræves af lovgivning, hæfter Morningstar ikke for nogen beslutninger i forhold til handel, erstatning eller andre tab, der kan tilskrives eller er relateret til oplysninger, data, analyser eller anskuelser eller deres brug. De heri indeholdte oplysninger tilhører Morningstar og må ikke gengives, hverken helt eller delvist, eller bruges på nogen måde uden Morningstars forudgående, skriftlige samtykke. Investeringsanalyserne udarbejdes og udsendes af datterselskaber til Morningstar, Inc., herunder men ikke begrænset til Morningstar Research Services.

Om forfatteren

Morningstar Analysts   -