Råvarer: Oliepriserne stiger efter at USA trækker sig fra atomaftale

Oliepriserne stiger, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, tirsdag valgte at trække USA ud af den internationale atomaftale med Iran samt at genindføre sanktioner mod det mellemøstlige land. 

I 2016 genvandt Iran sin position som en af de største eksportører af olie, efter at landet indgik en atomaftale med de fem stormagter i FN's sikkerhedsråd samt Tyskland. Og i dag er landet det tredjestørste eksportland inden for OPEC.

Men efter at Donald Trump har trukket USA ud af atomaftalen og samtidig har sagt, at landet vil genindføre sanktioner mod Iran, hvilket højst sandsynligt vil dæmpe for handlen af iransk olie, har de europæiske og amerikanske oliepriser steget til sit højeste handelsniveau siden 2014.

Læs mere HER.