Før markedet åbner: Ambu vil få opmærksomhed i ventet positiv åbning

Det danske aktiemarked ventes at åbne iklædt en grøn frakke. Pæne stigninger prydede billedet i USA fredag, og de amerikanske futures ligger med pæne stigninger mandag morgen. Medicokoncernen Ambu har afleveret et regnskab, der kastede en opjustering af forventningerne af sig.

Det danske eliteindeks, C25, steg fredag med 1,5 pct. til 1133,84, hvilket var lidt højere end de øvrige markeder i Europa, når der ses bort fra Tyskland, der steg 1,7 pct. ved dansk lukketid. Frankrig og Storbritannien steg 0,3 og 0,4 pct.

Aktiefutures i USA ligger med stigninger på mellem 0,3-0,7 pct., og de tre ledende indeks lukkede fredagens handel med stigninger på mellem 1,3-1,7 pct. Samtidig kan en fortsat svækket euro også give medvind til de europæiske aktiemarkeder.

Læs mere HER: