Industri Q2: Sund efterspørgsel men få værdier

Industri-sektoren er for det meste fair prissat, men der er også nogle attraktive værdiansættelser, hvis man kigger godt efter.

  • Vi mener, at industri-sektoren er lidt for dyr med en overordnet pris/fair value på 1,06. I vores øjne bør investorer vælge de undervurderede aktier, eftersom de fleste industri-aktier handles tæt på den fair værdi.

  • Efterspørgslen på industrielle varer er sund og de fleste virksomheder på området er gode til at eksekvere. Vi regner med at se forbedring i det amerikanske boligmarked og bider mærke i, at ordrebøgerne hos flyproducenterne er særdeles tykke.

  • De direkte økonomiske effekter fra stål-tolden annonceret i marts vil være milde for de fleste af de selskaber, vi dækker, men stærkere anden ordens effekter kan vise sig at være mere skadelige for nogle udvalgte selskaber såsom Boeing (BA).


Selvom vi mener, at sektoren generelt er en smule overvurderet, er vi dog samtidig overbeviste om, at en række enkeltaktier er undervurderede. Vi beskriver G4S (GFS) og GEA Group (G1A) herunder.

Efterspørgslen i sektoren er sund og de fleste industri-selskaber driver en fornuftig forretning. Relevante indikatorer såsom det amerikanske BNP, industriproduktionen, indkøbsindeksene (PMI) og forbrugstilliden er stærk. Mange indikatorer i Europa og Kina er også sunde, selvom de ikke sætter nye rekorder i øjeblikket. Vi ser at dette også vil smitte af på efterspørgslen for de fleste industrier.

Der er stadig plads til, at det amerikanske boligmarked forbedres, og vi har bemærket at ordrebøgerne er særdeles store hos de globale flyproducenter – især på de slanke fly-modeller. På den anden side er den nordamerikanske efterspørgsel på lette biler fladet ud og går langsomt nedad. Vi regner dog med at den globale efterspørgsel på biler vil være for opadgående med omkring 1-3 procent om året i de næste få år, og mange af de globale producenter af originale reservedele og udstyr har struktureret deres omkostninger til at forblive langt mere rentable sammenlignet med tidligere cyklusser.

Trumps told på stål og aluminium ændrer ikke på det overordnede billede
Donald Trump ruskede i de finansielle markeder i marts ved at annoncere import-told på stål (25 procent) og aluminium (10 procent).  Toldens endelige form er stadig uklar, men adskillige lande er allerede blevet undtaget. Selvom vi regner med, at priserne på stål og aluminium i USA vil stige, varede den tidligere told på stål under George W. Bush i mindre end to år. Vi regner ikke med, at producenterne vil blive direkte påvirket af tolden i en sådan grad, at det ændrer vores fair value-estimater, men anden ordens effekter kan have større betydning end højere råvarepriser alene.

Amerikanske bilproducenter bruger næsten udelukkende indenlandsk stål og aluminium på deres amerikanske fabrikker, og deres leverandører frembringer også stålet i USA, baseret på vores samtaler med General Motors (GM) og Ford Motor (F). Vi estimerer, at tolden kan øge den gennemsnitlige pris på en let bil i USA med omkring 1 procent. Vi fastholder vores fair value estimater for producenterne inden for opvarmning, ventilation og air conditions (også kaldet HVAC), da stål og aluminium udgør en relativt lille del af selskabernes samlede produktionsomkostninger.

Den direkte påvirkning på den amerikanske fly-gigant Boeing (BA) er sandsynligvis minimal. Stål og aluminium udgør en beskeden andel af flyenes samlede omkostninger, og Boeing kan være i stand til at overføre højere priser til kunderne. Gengæld fra Kina er den største risiko for Boeing, fordi regeringen kan diktere, at de kinesiske flyselskaber køber fra Airbus i stedet for Boeing. Kina udgjorde mere end en fjerdedel af leveringerne i 2017, og det estimeres, at landet udgør 20 procent af ordrebogen.

G4S (GFS)
Stjerne-rating: 4
Economic Moat: Ingen
Fair value estimat: 337 Pence Sterling
Fair value usikkerhed: Medium
5-stjernet pris: 235,90 Pence Sterling

Lederen inden for global sikkerhed, G4S, har måtte se sin aktiekurs falde med mere end 25 procent siden toppen i 2017 i kølvandet på bekymringer om forretningen i Indien og Mellemøsten, der fik ledelsen til at skære i deres vækstforventninger til helåret. Divisionen står dog kun for 11 procent af den samlede omsætning og 15 procent af driftsresultatet før afskrivninger, og vi mener, at mange af de problemer påpeget af investorerne i denne forretning er kortsigtede og ikke udgør en betydelig strukturel risiko. På lang sigt, mener vi at det igangværende restruktureringsprogram kan gøre forretningen mere simpel og fjerne omkostninger. Strukturelle forbedringer, i takt med at de største spillere i industrien fokuserer mere på aktiviteter med større værdi, bør også kunne forbedre omsætningsvæksten og driftsmarginerne i G4S. Vi ser en betydelig upside i forhold til vores fair value-estimat.

GEA Group (G1A)
Stjerne-rating: 4
Economic Moat: Wide
Fair value estimat: 47,00 euro
Fair value usikkerhed: Medium
5-stjernet pris: 32,90 euro

Wide-moat GEA leverer udstyr til forarbejdningen af fødevarer og mejeriprodukter og har specialiseret sig i dekantere og seperatorer, der giver produkterne tekstur og konsistens, og det er afgørende for, at fødevareselskaberne kan opbygge deres brands. Sammen med standarderne for fødevaresikkerhed giver det høje skifteomkostninger hos GEAs kunder. Noget af udstyret bruges til forarbejdning af fødevarer såsom olier, instant kaffe og bagværk. Da GEA er en ledende global leverandør og nummer et eller to på næsten alle selskabets markeder, vil det på lang sigt nyde godt af den stigende efterspørgsel på fødevareproduktion for at brødføde verdens voksende befolkning. Det gavner også GEA, at urbaniseringen øger efterspørgslen på færdigretter.

Selskabets ledelse har klodset i restruktureringsprogrammet, og det mener vi har påvirket markedets opfattelse af GEA’s langsigtede værdi. Problemet har været en skuffende indtjening sammenlignet med selskabets tidligere forventninger på mellemlang sigt til en justeret EBIT-margin på 13-16 procent, og det udløste en profit warning i slutningen af 2016. De mejeri-relaterede ordrer fik et comeback i 2017 fra et lavt udgangspunkt i 2016, og vi regner også med at EBIT-marginen vil vokse på kort sigt hjulpet på vej af stigninger i volumenerne.

Af Keith Schoonmaker, CFA, Morningstar, 29. marts 2018.

Keith Schoonmaker, CFA, har en position i General Motors (GM).

Følg med i Morningstars Market Fair Value her.

---

© Morningstar 2018. Alle rettigheder reserveret. Medmindre andet er angivet i en særskilt aftale, må denne rapport kun anvendes i det land, hvor den oprindelige distributør er fra. De i rapporten indeholdte informationer, data, analyser og meninger udgør ikke investeringsvejledning; de er udelukkende beregnet til informative formål og er derfor ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer, ligesom der heller ikke garanteres for deres korrekthed, fuldstændighed eller nøjagtighed. De meninger, der her gives udtryk for, er formidlet på datoen herfor og kan ændres uden yderligere varsel. Med undtagelse af hvor andet kræves af lovgivning, hæfter Morningstar ikke for nogen beslutninger i forhold til handel, erstatning eller andre tab, der kan tilskrives eller er relateret til oplysninger, data, analyser eller anskuelser eller deres brug. De heri indeholdte oplysninger tilhører Morningstar og må ikke gengives, hverken helt eller delvist, eller bruges på nogen måde uden Morningstars forudgående, skriftlige samtykke. Investeringsanalyserne udarbejdes og udsendes af datterselskaber til Morningstar, Inc., herunder men ikke begrænset til Morningstar Research Services

Papirer nævnt i artikel
Navn på papirPrisÆndring (%)Morningstar Rating
Boeing Co372,23 USD1,30
Ford Motor Co9,83 USD0,15
G4S PLC244,60 GBX-0,33
GEA Group AG32,66 EUR-1,03
General Motors Co35,32 USD-2,11
Om forfatteren

Morningstar Analysts   -