Aktietendens: Chr. Hansen bliver sendt ned på regnskab i rødt marked

Det danske aktiemarked er præget af fald onsdag, hvor ingredienskoncernen Chr. Hansen bliver sendt ned efter et lidt skuffende regnskab, mens Mærsk-aktierne er presset af udbyttebetaling.

Samlet dykker C25-indekset 0,7 pct. til 1108,39 med fald i 22 af 24 aktier. 

Chr. Hansen er agterlanterne, da selskabets resultater i andet kvartal ikke helt kunne følge med analytikernes forventninger.

Den organiske vækst lød på 9 pct. mod en ventet fremgang på 9,3 pct. ifølge Ritzau Estimates, mens driftsoverskuddet landede på 71,2 mio. euro, hvor der var spået et plus på 73 mio. euro. Aktien falder 3,8 pct. til 516 kr.

Læs mere her.