Ved at bruge sitet accepterer du Morningstar anvender cookies. Læs mere om Morningstars politik for cookies og lokal lagring:

Hvor længe kan en god fond halte efter sit benchmark?

Forskellen mellem held og dygtighed.

Afkastet hos aktivt forvaltede investeringsfonde evalueres typisk op mod et sammenligneligt benchmark for at vurdere, om der over- eller underpræsteres i forhold til markedsafkastet. Det lyder banalt, men hvad nu hvis fonden har slået sit benchmark over en samlet periode på 15 år, men undervejs underpræsterede i 8 ud af de 15 år? Hvis du som investor er hoppet af undervejs på grund af de dårlige år, så kan du være gået glip af et godt afkast efterfølgende. 

Det modsatte kan også gøre sig gældende, hvis fonden har opnået et lavere afkast end sit benchmark i den samlede periode (de 15 år), men alligevel har givet flotte afkast i en del-periode (for eksempel de første 8 år). Det kan tiltrække en masse investorer, for derefter at skuffe dem med det totale afkast. 

I en ny analyse undersøger Morningstar, hvor længe en investor måske skal væbne sig med tålmodighed og udholde perioder med lavere afkast end markedsafkastet, mens der ventes på at fonden i sidste ende slår sit benchmark. Med andre ord - hvis en porteføljeforvalter er ekspert og har en høj sandsynlighed for at overpræstere over en periode, hvor længe kan man så med rimelighed forvente, at forvalteren vil underpræstere i løbet af denne periode? 

Omvendt, hvor længe kan man forvente, at en fond slår sit benchmark, før den ultimativt ender med et lavere afkast? 

For at kaste mere lys over problemet ("gode" fonde, der i perioder klarer sig dårligt, og "dårlige" fonde, der i perioder klarer sig godt) har vi undersøgt historiske afkast FØR omkostninger i stort set samtlige fonde over en periode på 15 år fra 2003 til 2017. Selvom afkastet før omkostninger er ligegyldigt for investorerne, da de ikke kan bruge afkast, de ikke får, så er det en mere korrekt måde at måle porteføljeforvalternes evner på.

Hvor mange slår benchmark?
Vores studie viser, at cirka to tredjedele af de globale aktiefonde (3.790 ud af 5.500) opnår et afkast før omkostninger, der ligger over deres benchmark over en 15-årig periode. Resultatet er imponerende, men påvirkes også af overlevelsesbias, da flere tusinde af fondene fra 2003 er lukket ned undervejs og forsvundet fra markedet i løbet af perioden frem til og med 2017. Den sande andel af vinder-fonde er derfor sandsynligvis tættere på halvdelen.

Men naturligvis kan de knap 4.000 fonde ikke slå deres benchmark hvert eneste år. En gang imellem taber selv de bedste. Du spørger måske: I hvor mange år kunne de succesfulde fonde ikke slå deres benchmark?

Afkastet tørrede ud i et årti!
Analysen viser, at investorer i de 3.790 fonde har måtte udholde mellem 9 og 11 år med ringe afkast i gennemsnit, dvs. afkast lavere end benchmark. Du undrer dig måske over, hvordan en fond kan være bagud i 10 ud af 15 år og alligevel fuldende løbet foran benchmark. Svaret er, at fonden i de dårlige periode ligger meget tæt på, men alligevel bag, benchmark.

Analysens resultater indikerer, at de fleste succesfulde fonde ikke slog indekset med særlig stor margin i de 15 år. Samtidig lå de fleste "dårlige" fonde ikke særlig langt bagefter. 

Ligesom vinderne i lang tid så ud til at være tabere, lignede taberne i store perioder også vindere. Kigges der på de 1.710 fonde, der lå under deres benchmark i den 15-årige periode, så opnåede de i gennemsnit en periode på 11 til 12 år, hvor de rent faktisk slog benchmark.

Statistikken er uhyggelig. Hvordan kan man skelne mellem dygtighed og held, når de stærkeste fonde har nedtur i et årti, mens de svageste kan trives i lige så lang tid eller længere. 

Du kan læse den fulde rapport her.

Om forfatteren

Morningstar Analysts   -