Mærsk skuffede markedet i 2017

A.P. Møller Mærsks resultater i 2017 var på linje med vores forventninger men under konsensus; fair value fastholdes på 11.400 kroner.

Mærsk

Af Michael Field, CFA, Morningstar Aktieanalytiker.

Shipping giganten Mærsks resultater for helåret 2017 var overordnet på linje med vores forventninger (justeret for frasalg af forskellige forretningsben over perioden) men kom til kort i forhold til konsensus. Et afkast på den investerede kapital (ROIC) på blot 2,9 procent i 2017 oppe fra -1,9 procent i 2016 fremhæver volatiliteten i selskabets indtjening og illustrerer ræsonnementet bag vores no-moat rating.

Vi regner ikke med at ændre betydeligt på vores forventninger og fastholder vores estimat af B-aktiens fair værdi på 11.400 kroner.

Maersk Line tabte markedsandele i 2017
Flagskibet Maersk Line producerede et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 2.631 millioner dollar over perioden, betydeligt over 1.525 millioner dollar i 2016, men den langt bedre præstation udmyntede sig alligevel kun i en afkastningsgrad (ROIC) på kun 2,9 procent - langt under vores estimat af de gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC) på 9 procent. Det betyder på godt gammeldags dansk, at Mærsk destruerede værdi frem for at skabe den.

Selvom fragtraterne steg i løbet af året kom de under pres i fjerde kvartal, og en kombination af lavere vækst end markedet og stigende bunker-omkostninger gjorde negativt udslag i resultaterne.

APM præsterede rimeligt men blev tynget af engangsomkostninger
APM Terminals lagde rimelige tal på bordet, hvor gennemløbet af containere var marginalt oppe sammenlignet med sidste år. Omkostningerne per enhed blev holdt stabile over perioden og sætter en streg under Mærsks disciplinerede omkostningsstyring. Dog var der adskillige engangsposter, der ledte til et overskud på 414 millioner dollar, hvilket er en smule under resultatet i 2016 på 433 millioner dollar.

Vi mener, at den nye og mere simple forretningsstruktur med et primært fokus på Maersk Line og APM Terminals burde gøre ledelsen i stand til at fokusere deres indsats mere effektivt. Vi erkender dog, at begge disse divisioner er pristagere og derfor er genstand for markedskræfterne i den evigt volatile shippingsektor.

Alle estimater og vurderinger er pr. 9. februar 2018 af Michael Field, CFA, Morningstar Equity Analyst.

Michael Field har ingen positioner i de nævnte værdipapirer.

---
© Morningstar 2018. Alle rettigheder reserveret. Medmindre andet er angivet i en særskilt aftale, må denne rapport kun anvendes i det land, hvor den oprindelige distributør er fra. De i rapporten indeholdte informationer, data, analyser og meninger udgør ikke investeringsvejledning; de er udelukkende beregnet til informative formål og er derfor ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer, ligesom der heller ikke garanteres for deres korrekthed, fuldstændighed eller nøjagtighed. De meninger, der her gives udtryk for, er formidlet på datoen herfor og kan ændres uden yderligere varsel. Med undtagelse af hvor andet kræves af lovgivning, hæfter Morningstar ikke for nogen beslutninger i forhold til handel, erstatning eller andre tab, der kan tilskrives eller er relateret til oplysninger, data, analyser eller anskuelser eller deres brug. De heri indeholdte oplysninger tilhører Morningstar og må ikke gengives, hverken helt eller delvist, eller bruges på nogen måde uden Morningstars forudgående, skriftlige samtykke. Investeringsanalyserne udarbejdes og udsendes af datterselskaber til Morningstar, Inc., herunder men ikke begrænset til Morningstar Research Services.

Papirer nævnt i artikel
Navn på papirPrisÆndring (%)Morningstar Rating
A. P. Moller Maersk A/S A8.715,00 DKK0,29-
A. P. Moller Maersk A/S B9.278,00 DKK0,61
Om forfatteren

Morningstar Equity Analysts  Morningstar stock and fund analysts cover 2,000 mutual funds, 2,100 equities, and 300 exchange-traded funds.