Det sker i dag: Regnskaber fra erhvervskæmper og løn til afstemning

Tal fra erhvervsklenodier

Grundfos præsenterer tirsdag ved middagstid sit regnskab for 2017. Da halvårsregnskabet blev præsenteret sidste år, kunne topchef Mads Nipper fortælle om vækst for første gang i lang tid. Nu løfter han sløret for, om den er fortsat resten af året. Dagen byder også på et regnskab fra en anden traditionsrig og unoteret dansk kæmpe. Skoproducenten Ecco forventes at sende sit regnskab ud tirsdag aften.

Regnskab fra Roblon

På børsen er der regnskab fra en lidt mindre virksomhed. Kabelvirksomheden Roblon, der har hovedsæde i Frederikshavn, fremlægger regnskab for første kvartal, der bl.a. har budt på et frasalg af en stor del af virksomheden.

Læs mere her.