Står den bæredygtige kapitalisme for døren?

Det er ved at gå op for kapitalismen, at miljøvenlighed og social ansvarlighed ikke behøver at gå på kompromis med værdiskabelse. 

Jon Hale 20/02/2018

Af Jon Hale, Ph.D., CFA
Head of Sustainable Investing Research, Morningstar

Vi befinder os på nippet til en ny æra med "bæredygtig kapitalisme", hvor den globale økonomi tilgodeser bredere og mere langsigtede samfundsmæssige interesser.

Udviklingen i den globale kapitalisme har siden Den Kolde Krig ført til, at verdens største virksomheder er vokset til nærmest ufattelige størrelser og deraf tilegnet sig enorm indflydelse på omgivelserne omkring dem.

Den bæredygtige kapitalisme kræver derfor i højere grad end tidligere, at virksomhedsledere påtager sig et større socialt ansvar og tager højde for alle interessenter - ikke kun aktionærerne. Investorer og aktionærer opfordres til også at evaluere virksomheder ud fra disse bæredygtige kriterier og indgå i aktiv dialog med virksomhederne.

Dermed ikke sagt, at virksomheder ikke længere skal maksimere værdiskabelsen for aktionærerne, men at værdien også kan maksimeres, når ledelsens fokus er baseret på en mere langsigtet og ansvarlig helhedsbetragtning.

BlackRock er verdens største kapitalforvalter med over 6 billioner dollar under forvaltning, og da deres direktør Larry Fink udgav sit årlige brev til de administrerende direktører med titlen "A Sense of Purpose", blev der sat en streg under, at den bæredygtige kapitalisme er over os. I brevet skrives direkte, at selskaber skal gøre mere end bare at tjene penge. For at en virksomhed skal trives på den lange bane, skal de tjene et socialt formål.

Disse citater fra brevet kan kort opsummere Larry Finks centrale pointe:

"Samfundet kræver at virksomheder - både offentlige og private - tjener et socialt formål".

Udsagnet afspejler erkendelsen af, at virksomheder - især de store multinationale af slagsen - har enorm indflydelse på verden i dag, og de politiske regeringsmagter er knap så effektive til at regulere global kapitalisme, fordi de begrænses af landegrænser. I den globale kapitalisme er regeringsmagterne svagere, mens store virksomheder er stærkere.

På dette grundlag bliver virksomhedslederne stadigt mere klar over, at deres handlinger ikke kun har konsekvenser for deres aktionærer men også for samfundet som helhed og endda for jordens velvære. I manglen på effektiv offentlig regulering, der kan fastlægge spillereglerne for global kapitalisme, har de ikke andet valg end at træffe beslutninger baseret på efterspørgslen fra alle relevante interessenter og ikke blot aktionærerne.

"Virksomheder skal tilgodese alle deres interessenter, inklusive aktionærer, medarbejdere, kunder og det samfund de er en del af".

Temaet bæredygtighed kan aktivere mange interessenter i dag. Lønmodtagerne er i vid udstrækning misset lønstigninger under den globale kapitalisme, mens aktionærerne har trukket det længste strå - resultatet er en mere ulige fordeling af den globale velstand og rigdom. Det fremstår næppe holdbart på lang sigt i en forbrugsbaseret global økonomi. Ser man bort fra lønningerne, er selskaber mere fokuserede end nogensinde før på at tilbyde de mest attraktive fordele på arbejdspladsen, da de konkurrerer om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Forbrugere og samfund stiller også krav til bæredygtige løsninger lige fra sundere produkter til mindre forurenende emballage til færre CO2-udledninger.

"For at trives over tid, bør alle selskaber ikke alene fokusere på deres finansielle resultater men også vise, hvordan de bidrager positivt til samfundet".

Ikke alle virksomheder producerer varer og serviceydelser, der tydeligt bidrager positivt til samfundet. Men alle virksomheder ansætter medarbejdere, der kan behandles på fair vis med en rimelig løn og tryg arbejdsplads. Store multinationale selskaber kan også stå i spidsen for at gennemføre forbedringer hos deres leverandører og forsyningskæder. Selskaber, der tjener penge på skadelige produkter, kan arbejde med at begrænse og afhjælpe de negative effekter, eftersom deres overlevelse på lang sigt meget vel kan være afhængig af det, og givet forbrugernes sundhedsfokuserede holdninger i mange dele af verden.

Sådan her ser bæredygtighed ud
McDonald's har annonceret, at de i 2025 vil genbruge alt emballage i samtlige 37.000 restauranter spredt over hele verdenen, og indpakningen vil komme fra vedvarende, genbrugte eller certificerede kilder, der ikke tærer på verdens skovområder. Selskabet udtalte, at genanvendelig emballage var den største bekymring hos kunderne globalt set. Selvom manøvren uden tvivl bliver dyr, vil fordelene blandt andet være mindre affald (hver restaurant estimeres at producere over et ton affald om ugen), mindre brug af naturressourcer, bedre forbrugeroplevelse og bedre PR.

Ford annoncerede nye investeringer på 11 milliarder dollar for at kunne introducere 40 elektriske bilmodeller på markedet i 2022 - mere end en fordobling af deres plan om at bruge 4,5 milliarder dollar mellem 2015 og 2020. Ford regner med, at standarderne for forurening og brændstof bliver hårdere fremover "og det er kun godt", udtalte Raj Nair, der er Fords nordamerikanske driftschef. "Vi mener at menneskeskabt CO2 er med til at ændre klimaet, og det spiller vi også en rolle i".

Det er blot eksempler fra hverdagen, hvor virksomheder handler i overensstemmelse med visionen i Larry Finks brev og forbinder driften med et større socialt formål. Morningstar’s Jon Hale kalder det for bæredygtig kapitalisme. Eller måske bør man bare kalde det for oplyst selvinteresse.

Jon Hale har ingen positioner i de ovennævnte værdipapirer.

Om forfatteren

Jon Hale  Jon Hale is a consultant with Morningstar Institutional Investment Consulting.