Cyklisk Forbrug 2018: E-handel er en trussel for nogen – men ikke alle

På trods af at nogle detaillister mister markedsandele til online konkurrenter som Amazon, burde andre beskyttede forretningsmodeller levere bedre indtjeningsevne - de aktier kan du læse om her.

Som aktie-sektor bevægede de cykliske forbrugsvarer sig en smule op i fjerde kvartal med en overordnet pris/fair value for sektoren på 1,03 fra sidste kvartals 0,98. Vi tilskriver udviklingen højere forbrugertillid – en faktor der burde understøtte forbruget på tværs af adskillige industrier. En del af stigningen kan forklares af forventningerne til skattereformen i USA.

I 2018 tror vi at selskaberne vil fokusere på hurtigere produktudvikling og leveringstid for at forbedre kundeoplevelsen. Selv Home Depot (HD), der er relativt beskyttet fra e-handlens trusler, forsøger at efterleve en leveringstid på 24 timer eller derunder på sine 40 største markeder. Udviklingen kan lede til voksende investeringer i detailsektoren for at opretholde konkurrenceevnen.

Vi mener kort sagt, at Amazon (AMZN) har vundet detailkrigen inden for de mere standardiserede kategorier som elektronik, kontorvarer og legetøj, og vender nu blikket mod kategorier som dagligvarer, tøj, medicin og skønhedsprodukter eller logistisk unik værdiskabelse inden for eksempelvis boligindretning og autodele, og det kan disrupte driftsindtjening i nogle af disse kategorier.

Med det sagt, mener vi stadig der er en håndfuld traditionelle detailselskaber, der tilbyder en kombination af produktspecialisering, bekvemmelighed og erfaring, hvis aktiekurser er blevet straffet for hårdt af markedet. Herunder kan nævnes selskaber som Advance Auto Parts (AAP), Hanesbrands (HBI) og Tractor Supply (TSCO), der er nogle af vores bedste investeringsidéer i sektoren udover Amazon.

Mattel (MAT)
Stjerne-rating: 5 Stjerner
Economic Moat: Narrow
Fair Value Estimat: $25,50
Fair Value Usikkerhed: Høj

Mattel producerer og sælger legetøj til grossister og direkte til forbrugerne. I porteføljen ligger eksempelvis Barbie, Hot Wheels, Fisher-Price og American Girl. I vores øjne begyndte Mattels vigtigste mærker at stabilisere sig i slutningen af 2016 og leverede solid og bæredygtig vækst, som vi mener var takket være den nye ledelses fokus på at forbedre brand-værdien i Mattel.
Feriesæsonen i 2016 og konkursen af Toys ’R’ Us’ var dog vanskelig at navigere gennem og satte også sine spor i selskabets præstationer i 2017. Vi mener dog, at modvinden er midlertidig og har sat aktiekursen på et attraktivt niveau, hvor de langsigtede konkurrencefordele er intakte, og vi regner med at ændringerne fra den nye administrerende direktør vil bære frugt i løbet af nogle kvartaler.

Hanesbrands (HBI)
Stjerne-rating: 5 Stjerner
Economic Moat: Narrow
Fair Value Estimat: $32,00
Fair Value Usikkerhed: Medium

Hanesbrands producerer undertøj og sportstøj under mærker som Hanes, Champion og Maidenform. Produkterne sælges gennem grossister og direkte salgskanaler med omkring 35 procent af salget til ’mass market retailers’ i USA (fx Target og Best Buy) og 10 procent til midtsegmentet og stormagasiner. Omkring 72 procent af varerne produceres i selskabets egne fabrikker eller gennem tredjepartsleverandører,
Hos Morningstar har vi stor tiltro til Hanesbrands evne til at forsvare sine langsigtede konkurrencefordele, fordi de er svære at kopiere for konkurrenterne: selskabets store og kontrollerede forsyningskæde, velpositionerede kerneprodukter på et område hvor brand er vigtigere end pris og stordriftsfordele gennem en voksende portefølje af brands med synergier. 

Advance Auto Parts (AAP)
Stjerne-rating: 5 Stjerner
Economic Moat: Narrow
Fair Value Estimat: $155,00
Fair Value Usikkerhed: Medium

Advance Auto Parts er en af industriens største detaillister af reservedele til biler, værktøj og tilbehør til gør-det-selv kunder i Nordamerika. Selskabet driver 5.372 forretninger og servicerer desuden 1.250 Carquest-forretninger. Forretningsenheden Worldpac importerer originalt udstyr og dele.

Vi mener, at aktiens nuværende aktiekurs er attraktiv for investorer, der er på udkig efter at drage fordel af en gunstig langsigtet udvikling i industrien. Selvom selskabets opkøb af konkurrenten General Parts viste sig langt mere udfordrende end først antaget og forværrede allerede-eksisterende svagheder i forretningen, mener vi at udfordringerne har overskygget de fordele, som Advance burde få fra en betydeligt stærkere position i det hurtigt voksende markedssegment til professionelle, der udgjorde 58 procent af salget i 2016.

Mens selskabet fokuserer på at effektivisere driften og øge tilgængeligheden af sine reservedele, mener vi også at der vil drages fordel af en vedvarende trend i industrien, hvor de store og konsoliderede spillere favoriseres, da de er i stand til at levere overlegen service på mere rentabel vis til det professionelle segment og gør-det-selv kunder.

Af Bridget Weishaar, Morningstar Aktieanalytiker, 27. december 2017.
Analytikeren har ingen positioner i ovennævnte værdipapirer.

---

© Morningstar 2018. Alle rettigheder reserveret. Medmindre andet er angivet i en særskilt aftale, må denne rapport kun anvendes i det land, hvor den oprindelige distributør er fra. De i rapporten indeholdte informationer, data, analyser og meninger udgør ikke investeringsvejledning; de er udelukkende beregnet til informative formål og er derfor ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer, ligesom der heller ikke garanteres for deres korrekthed, fuldstændighed eller nøjagtighed. De meninger, der her gives udtryk for, er formidlet på datoen herfor og kan ændres uden yderligere varsel. Med undtagelse af hvor andet kræves af lovgivning, hæfter Morningstar ikke for nogen beslutninger i forhold til handel, erstatning eller andre tab, der kan tilskrives eller er relateret til oplysninger, data, analyser eller anskuelser eller deres brug. De heri indeholdte oplysninger tilhører Morningstar og må ikke gengives, hverken helt eller delvist, eller bruges på nogen måde uden Morningstars forudgående, skriftlige samtykke. Investeringsanalyserne udarbejdes og udsendes af datterselskaber til Morningstar, Inc., herunder men ikke begrænset til Morningstar Research Services

Papirer nævnt i artikel
Navn på papirPrisÆndring (%)Morningstar Rating
Advance Auto Parts Inc159,72 USD0,14
Amazon.com Inc1.881,29 USD-0,28
Hanesbrands Inc18,40 USD0,77
Mattel Inc15,31 USD0,72
The Home Depot Inc195,56 USD0,09
Tractor Supply Co80,51 USD1,09
Om forfatteren

Morningstar Analysts   -