Aktie-tendens: Vestas ses tage raketten efter ordreridt

Facebook Twitter LinkedIn

Der er lagt i kakkelovnen til en god start på det nye år for vindmølleproducenten Vestas, der i de sidste dage af 2017 leverede en sand ordrestorm med hele 10 ordrer på samlet knap 1 GW efter dansk lukketid fredag.

Samlet set ser udviklingen ud til at blive mere afdæmpet for C25-indekset, der lukkede sidste år med et fald på 0,03 pct. fredag. Pilen peger dog umiddelbart op, da futures i USA og Europa stiger let, mens der er pæne stigninger på de asiatiske markeder, hvor der dog er lukket i Japan.

- Aktiehandlen i 2018 er startet med pæne stigninger på cirka 1 procent i Kina, der blandt andet er trukket af højere end ventet PMI-indeks herfra. Vi venter, at de europæiske aktiemarkeder i lighed med de amerikanske aktiefutures vil åbne med aktiekursstigninger, skriver Sydbank i en morgenkommentar. 

Herhjemme sluttede C25-indekset fredag året med et fald på 0,03 pct. til 1145,64, mens resultatet for hele 2017 blev en fremgang i indekset på 12,8 pct., hvortil kommer de ordinære udbytter, som selskaberne har udbetalt. 

Læs mere HER:

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

 

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser