Guldkalv, pengemaskine, vidundermiddel. Kært barn har mange navne, og Genmabs knoglekræftmiddel Darzalex er lige nu det kæreste barn i flokken. Så der holdes tæt øje med salgstallene.
Her til morgen er der landet dugfriske tal fra salget i USA fra analysehuset Symphony Health, der følger markedsudviklingen måned for måned. De viser et estimeret salg af kræftmidlet på 92,4 mio. dollar i november, hvilket ifølge senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen svarer til en underliggende vækst på 7 pct. ift. salget i oktober.
"Efter min vurdering er det pæne tal, vi har fået i dag," siger han.
Sådan vælger investorerne også at tolke det. De sender aktien op med 1,6 pct. til kurs 1040 i den indledende handel på fondsbørsen, hvilket giver aktien en placering i toppen af C20.
Det slår analytikerens eget estimat på 91 mio. dollar.
Læs mere HER: