Ved at bruge sitet accepterer du Morningstar anvender cookies. Læs mere om Morningstars politik for cookies og lokal lagring:

Færre omkostninger øger odds for aktive fonde

En akilleshæl for aktivt forvaltede fonde er deres egne fondsomkostninger. Lavere omkostninger øger alt andet lige sandsynligheden for succes.

For mange helt almindelige danskere er investeringsfonde hverdagskost. Faktisk gør mere end 800.000 danskere brug af investeringsfonde i opsparingsøjemed, når pengene investeres i jagten på et godt afkast.

Størstedelen af opsparingen placeres i såkaldte aktivt forvaltede fonde. Deres målsætning er afkast på niveau med og helst bedre end markedsafkastet. Er globale aktier fx steget 6 pct. om året over en årrække vil succeskriteriet for globale aktiefonde være mindst 6 pct. over samme periode uden at gå på kompromis med risiko eller andre forhold.

Erfaringen viser det ikke er helt så nemt endda at indfri målsætningen. Adskillige analyser viser nemlig at mange aktive fonde underpræsterer og investorer ender med afkast, som ikke er højere, men lavere end markedsafkastet. Og kun de færreste fonde klarer sig konsistent bedre end markedet over en længere årrække.

I udlandet er interessen for det åbenlyse alternativ til aktiv forvaltning i vækst. Det er såkaldte passive fonde. Deres ambition er et afkast der følger markedsudviklingen. Investorerne stiller sig tilfredse med markedsafkastet, men får til gengæld fondene langt billigere, end hvad aktivt forvaltede fonde ofte koster.

Den største appetit for passive fonde er i USA, men også på vores eget kontinent er appetitten for det typisk billigere alternativ blevet større. I USA er markedsandelen for passive fonde nu 34 pct. af det samlede fondsmarked, og 16 pct. er andelen på det europæiske. I Danmark er aktuelt 4 pct. af formuen investeret i passive fonde, og selvom andelen er lavere end i udlandet er den stigende og passive fonde vinder også større indpas hos danske investorer.

Der er givetvis flere årsager til væksten i passive fonde, men en af dem er sandsynligvis, at investorer i aktive fonde ofte ender med bristede forventninger. Desuden er bevidstheden om prisen skærpet hos mange investorer. De er blevet opmærksomme på, hvor meget de reelt betaler for aktivt forvaltede fonde, hvoraf hovedparten ikke indfrier målsætningen.

Ny regulering fra EU vil fra årsskiftet øge gennemsigtigheden om omkostningerne, som betales for investeringsrådgivning, porteføljeforvaltning osv. Prisskilte fra årsskiftet i niveauet 20-30.000 kr. for hver million investeret vil nok ikke blive sjældne syn og i det lys vil det næppe være så overraskende endda, hvis investorerne skærper blikket på omkostninger endnu mere.

Omkostninger vanskeliggør øvelsen
En stor akilleshæl for aktivt forvaltede fonde og deres muligheder for succes er fondenes egne omkostninger. Jo dyrere de er, des skrappere skal de nødvendigvis være til at overvægte værdipapirer, som klarer sig bedre end markedet, og undervægte dem der underpræsterer.

Omvendt vil billigere fonde alt andet lige have lettere ved at indfri målsætningen, alene fordi de har færre omkostninger at hente hjem førend afkastet trumfer markedsafkastet.

En Morningstar analyse fra efteråret 2015 viste, at danske aktivt forvaltede fonde som helhed lykkedes med investeringsmålsætningen før omkostninger, men ikke efter omkostninger. For aktiefonde lå det typiske afkast 0,55 pct. point. under markedsafkastet. Kostede fondene 0,55 pct. point mindre ville afkastet med andre ord ligge på niveau med markedsafkastet.

Den typiske aktiefond kostede dengang 1,56 pct. så det var cirka en tredjedel af prisen som i givet fald skulle skæres væk. Det lyder af meget, men investorernes betaling i kroner og ører er steget markant med årene. Så selv hvis en tredjedel af omkostningsprocenten blev skåret væk, ville omkostningsbetalingen beløbsmæssigt stadig udgøre det samme som for bare nogle få år tidligere forinden.

Billigere fonde
Allerede fra i sommers trådte nye regler fra EU i kraft herhjemme. De skærpede reglerne for, hvornår investeringsfonde kan betale den såkaldte formidlingsprovision til distributører som fx banker. Det er en betaling til distributøren for at rådgive investor. Traditionelt har cirka halvdelen af omkostningsprocenten i en fond dækket betaling for denne ydelse. Betalingen er nu ikke længere tilladt, når fondene anvendes i porteføljepleje. 

Idet provisionen ikke længere tillades i porteføljepleje er omkostningen gledet ud af nogle fondes omkostninger og helt nye provisionsfrie fonde er lanceret herhjemme. Omkostninger i disse fonde dækker ikke rådgivning af investor, en omkostning distributøren nu skal opkræve direkte hos investor.

For et par år tilbage estimerede vi formidlingsprovisionen til 0,69 pct. på tværs af danske aktiefonde. Det er mere end de 0,55 pct. point som fondene haltede efter markedsafkastet. Man kunne forvente at disse nye billigere fonde og fondsklasser vil klare sig bedre – alene fordi de er billigere – og måske indfri målsætningen. I dag betaler investorer i provisionsfrie aktiefonde 0,22 pct. point mindre i fondsomkostninger end aktiefonde med rådgivning indeholdt i prisen.

Blandt de billigste provisionsfrie aktiefonde på markedet nu er flere fra Sydinvest. Både deres globale og europæiske aktiefonde koster begge 0,57 pct. i løbende fondsomkostninger. Prisen for aktieeksponering til emerging markets hos Sydinvest er 0,73 pct. Provisionsfrie fonde fra Maj Invest er også konkurrencedygtige. Maj Invest Value Aktier koster eksempelvis 0,79 pct. og deres danske aktiefond koster 0,73 pct.

Til sammenligning betaler den typiske investor i danske provisionsfrie fonde 1,16 pct. af formuen i fondsomkostninger. I flere investeringsforeninger betaler investorer mere end det dobbelte sammenlignet med, hvad investorer i andre foreninger som fx Sydinvest betaler.

Det finurlige er, at selvom investor ikke har brug for rådgivning eller ønsker at gøre brug for rådgivning, så er det mere end svært at få adgang til disse provisionsfrie fonde. Det vil ellers være naturligt at provisionsfrie fonde uden rådgivningsbetaling er tilgængelige for investorer, der fravælger rådgivning. Dels vil de undgå at betale for en ydelse, som de ikke benytter, og derudover vil de øge sandsynligheden for at deres aktivt forvaltede fonde lykkedes med investeringsmålsætningen.

Om forfatteren Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA  

Chefanalytiker i Morningstar Danmark