Den tyske rederigigant Hapag-Lloyd, der konkurrerer med danske Maersk Line, har klaret sig bedre end ventet i tredje kvartal med bidrag fra positive markeder og en succesfuld sammenlægning med opkøbet af rederiet UASC.
I årets tredje kvartal, som dækkede perioden fra juli til september, omsatte Hapag-Lloyd for 2,80 mia. euro. Det var mere end de 2,75 mia. euro, som estimatet lød på blandt de tre analytikere, som Bloomberg News havde været i kontakt med før regnskabet.
Det seneste kvartals omsætning var samtidig en del større end sammenlignet med samme kvartal sidste år, hvor Hapag-Lloyd omsatte for 1,93 mia. euro. Derved er toplinjen steget 45 pct., når de to kvartaler holdes op imod hinanden.
Læs mere her