Ved at bruge sitet accepterer du Morningstar anvender cookies. Læs mere om Morningstars politik for cookies og lokal lagring:

Kan Tesla ændre verden?

Tesla-aktien er på det sidste år steget med næsten 90 procent – en stigning som ifølge Morningstar ikke bunder i økonomisk værdi. Vi tilskriver aktien en enorm risiko og en fair værdi på blot 197 dollar, der kan sammenlignes med kursen igår på knap 378 dollar.

Tesla Inc TSLA|US

Morningstar Rating: 1 Stjerne

Fair Value Estimat: 197,00 USD

Aktuel Kurs: 377,64 USD

Pris/Fair Value: 1.92

Usikkerhed: Meget høj

Economic Moat: None

Af David Whiston, aktieanalytiker hos Morningstar

Kan Tesla ændre verden?
Tesla har en chance for at blive den dominerende producent af elbiler og er en af markedslederne inden for den teknologi, der kan få biler til at køre selv. Vi mener dog, at der mindst vil gå et årti før selskabet kan sælge til massemarkedet. 

Teslas planer indtil videre betyder ikke, at alle der vil have en bil, kan få fat i en, da priserne er for høje. Model X, lanceret sent i 2015, starter i USA på omkring 82.000 dollar, men gennemsnitsprisen bliver langt højere med ekstraudstyr. Startprisen for Sedanen, Model S, er 69.500 dollar. Model 3 kan købes til 35.000 dollar og lanceres trinvist gennem 2019 i andre varianter.

Tesla skal producere 500.000 biler i 2018
Tesla er ved at bygge sin gigafabrik i Nevada, der skal producere lithiumbatterier, for at støtte produktionen af 500.000 biler i 2018 på selskabets eneste samlefabrik i Californien. 

Den administrerende direktør, Elon Musk, sagde i 2016 at hans bedste gæt på produktionen i 2020 er én million biler, men det tror vi bestemt ikke vil blive på anlægget i Californien alene. Vi er skeptiske over for dette tal, da Tesla solgte omkring 76.000 biler globalt i 2016. 

Selvom der er en efterspørgsel på disse biler, så er mængden lille i forhold til den samlede globale bilproduktion, der burde nå 100 millioner styk inden for de næste få år. Derfor mener vi, at den globale masse-adoption af elektriske biler stadig har langt igen. 

I mellemtiden vil Tesla møde flere og flere udfordringer, og skal muligvis kæmpe sig igennem eventuelle recessioner før der nås massemarkedsvolumener. Gælden i selskabet blev også øget betydeligt i opkøbet af SolarCity i november for at gøre Tesla til en fuldbyrdet spiller inden for bæredygtig energi. 

Der er meget hype om Tesla, men det er vigtigt at se det i perspektiv til selskabets meget begrænsede produktionskapacitet.

Teslas mission er at give de elektriske biler en mere overkommelig pris, og det betyder at der er nødt til at skyde flere samlefabrikker op for at nå en årlig levering af biler i millionerne. Ekspansionen vil koste milliarder af dollar om året i investeringer, forskning og udvikling, der også vil være nødvendigt under økonomiske kriser.

Har Tesla langsigtede konkurrencefordele?
Vi ser endnu ikke en moat hos Tesla, der stadig er relativt tidligt i sin livscyklus og har en høj grad af eksekveringsrisiko i takt med, at der tilføjes nye modeller og mere kapacitet. Dynamikken skaber en kæmpe usikkerhed om, hvorvidt selskabet vil få succes med at lave fremragende produkter til overkommelige priser, og hvorvidt forbrugerne vil skifte fra benzinmotorer og hybridbiler. Der er tegn på, at Tesla vil få succes, men hvis ikke, vil Tesla forblive en bilproducent til de rige. 

I vores øjne har Teslas brand den bedste chance iblandt rendyrkede producenter af elbiler eller energilagring for at blive synonym med de to brancher på samme måde som Coca Cola er for sodavand og Google for søgemaskiner. Hvis flere og flere forbrugere forlader de benzindrevne biler og stiller Tesla-batterier op i deres hjem og kontorer, kunne Tesla meget vel opbygge en moat rundt om sit brand. Teslas netværk af unikke super-opladere understøtter også brandet. 

Teslas vækstbane ser meget lukrativ ud, men væksten kræver også store konstante geninvesteringer, og gennem denne vækstfase vil der næsten med sikkerhed komme en eller to økonomiske recessioner. I tider med økonomisk usikkerhed er det svært at sige, hvad Teslas salg vil være, og hvorvidt selskabet overhovedet vil kunne få adgang til kapitalmarkederne. 

Vi mener dog, at Tesla snart vil få formidabel konkurrence på elbil-området fra tyske luksusmærker, som ikke kan mærkes i dag.

Vi ser også en stor risiko for en værdiforringelse, hvis adoptionen af elbiler flopper eller sker meget langsommere end forventet, ellers hvis Tesla ikke kan nå sine mål for bilsalget.

Af disse grunde venter vi med at belønne Tesla med en moat, men vi ser en positiv udvikling som resultat af styrkelsen af brandet og omkostningsstrukturen. 

Selvom vi lægger stor vægt på usikkerheden ved at investere i Tesla i dag, er selskabets konkurrenceposition bedre, end man normalt kan forvente fra en nyopstartet tech-virksomhed, der laver biler. 

Hvis man kigger på vores fem kilder til langsigtede konkurrencefordele, anser vi brand (immaterielle aktiver) og omkostningsfordele som kilder til en moat i fremtiden. Læs om, hvordan vi vurderer selskabers langsigtede konkurrencefordele, her

Tesla brænder penge af som aldrig før
I august annoncerede Elon Musk, at man overvejede at rejse kapital ved at udstede gæld. Det kommer ikke som en overraskelse, eftersom Tesla kom ud af andet kvartal med 3 milliarder dollar i pengekassen, brændte omkring én milliard dollar af i andet kvartal alene efter vores beregninger og forventer at bruge omkring to milliarder dollar i sidste del af 2017. 

Teslas gæld var ved udgangen af juni måned 5,6 milliarder dollar, og næsten hele gælden skal betales tilbage imellem nu og 2022. Til sammenligning omsatte Tesla for syv milliarder dollar i 2016, mens bundlinjen stadig viste røde tal.

Vi forventer mange flere kapitalforhøjelser over tid, fordi Tesla går efter at bygge mindst 10 gigafabrikker - de har to i øjeblikket - og Musk talte om helt op til 20 ved årsmødet i juni. 

Fabrikkerne er nødvendige for at bygge flere batterier, soltage og biler i takt med at Tesla udvider sin portefølje over de kommende år med Model Y, semi lastbil og muligvis en firhjulstrækker.

Den samlede omkostning for den første gigafabrik i Nevada vil blive omkring fem milliarder dollar, hvor leverandør-partnerne betaler omkring 60 procent af de samlede omkostninger.

Vi ville foretrække, at Tesla blot foretog én stor aktieudstedelse, mens aktien er så populær, for så behøver selskabet ikke tænke over at skulle rejse kapital i lang tid og kan undgå yderligere gæld på balancen.

Tesla er et one-man show
Vi ser en enorm risiko i, at Teslas skæbne er tæt knyttet til Elon Musks handlinger. Hvis han forlader selskabet, ville vi ikke blive overraskede over at se et dramatisk fald i aktiekursen. 

Musk har desuden over ni millioner Tesla-aktier som sikkerhed for personlig gæld, og et salg af denne klump kan hurtigt få aktien til at falde. 

Bulls siger

  • Tesla har potentialet til at forandre verden med teknologi til langdistance elbiler og batterier, der kan lagre solenergi fra Teslas produkter.
  • Omkostningsfordelen ved opladning sammenlignet med benzin er signifikant, og benzin vil formentlig aldrig kunne følge med. Desuden gør det øjeblikkelige drejningsmoment, at elbiler er sjove at køre i, da bilerne altid er ved fuld kraft.
  • Det unikke netværk af super-opladere gør Tesla til den eneste bilproducent, der direkte forsøger at lindre den usikkerhed der er forbundet med elbilernes rækkevidde, når forbrugerne skal tage deres købsbeslutning. 


Bears siger

  • Investeringer i Tesla bærer en enorm usikkerhed. Markedet har meget høje forventninger til aktien, så en nedgang i væksten, eksekveringsproblemer eller manglen på kapital kan lede til alvorlige fald i aktiekursen.
  • Succesen af Teslas bevægelse mod energilagring er meget usikker, og opkøbet af SolarCity øger usikkerheden endnu mere.
  • Forbrugernes masse-adoption af elektriske biler kan være mange flere år væk, end Tesla regner med. Hvis efterspørgslen ikke bliver til noget, vil selskabet sandsynligvis få vanskeligheder med at genvinde omkostningerne til gigafabrikkerne. Audi, BMW og Mercedes ignorerer heller ikke længere batteridrevne elektriske biler.

 

Tesla

Det ses på grafen at Tesla-aktien siden december har accelereret med voldsom fart fra et udgangspunkt relativt tæt på vores værdiansættelse til nu at koste næsten det dobbelte af, hvad vi mener, er aktiens fair værdi.

Tesla har ellers siden 2015 kørt slalom om vores fair value-estimater og har haft svært ved at finde et stabilt kursleje.

I kølvandet på selskabets regnskab for tredje kvartal 2016 tilførte opkøbet af solpanel-producenten, SolarCity, en stor mængde gæld til Tesla, og det trak vores fair value-estimat kraftigt ned til 176 dollar.

---

Alle estimater og vurderinger er pr. 7. august 2017 af David Whiston, CFA og autoriseret revisor, Morningstar Equity Analyst.

David Whiston ejer ikke aktier i de nævnte værdipapirer.

 

© Morningstar 2017. All Rights Reserved. Unless otherwise provided in a separate agreement, you may use this report only in the country in which its original distributor is based. The information, data, analyses and opinions presented herein do not constitute investment advice; are provided solely for informational purposes and therefore are not an offer to buy or sell a security; and are not warranted to be correct, complete or accurate. The opinions expressed are as of the date written and are subject to change without notice. Except as otherwise required by law, Morningstar shall not be responsible for any trading decisions, damages or other losses resulting from, or related to, the information, data, analyses or opinions or their use. The information contained herein is the proprietary property of Morningstar and may not be reproduced, in whole or in part, or used in any manner, without the prior written consent of Morningstar. Investment research is produced and issued by subsidiaries of Morningstar, Inc. including, but not limited to, Morningstar Research Services LLC, registered with and governed by the U.S. Securities and Exchange Commission.

 
Papirer nævnt i artikel
Navn på papirPrisÆndring (%)Morningstar Rating
Bayerische Motoren Werke AG85,95 EUR-0,27
Daimler AG71,01 EUR0,17
Fiat Chrysler Automobiles NV15,02 EUR0,13
Fiat Chrysler Automobiles NV17,61 USD0,46
General Motors Co37,75 EUR0,00-
General Motors Co40,95 USD0,34
Tesla Inc343,45 USD1,65
Toyota Motor Corp ADR124,34 USD-0,53
Om forfatteren

Morningstar Equity Analysts  Morningstar stock and fund analysts cover 2,000 mutual funds, 2,100 equities, and 300 exchange-traded funds.