Ved at bruge sitet accepterer du Morningstar anvender cookies. Læs mere om Morningstars politik for cookies og lokal lagring:

Aktier: Ny godkendelse løfter Genmab i rekordstemt marked

Genmab får som ventet opmærksomhed fra åbningen mandag, efter at selskabets kræftmiddel Darzalex har fået endnu en vigtig godkendelse i USA. 

Også stemningen på det generelle marked er positiv, og C20 Cap-indekset har sat kursen mod rekord efter en stigning på 0,9 pct. til 1173,88. Den seneste lukkerekord er fra i onsdags og er på 1171,47.

Genmab stiger mest i C20 Cap med 2,2 pct. til 1433 kr., efter at selskabet fredag efter børslukketid fik en udvidet godkendelse af kræftmidlet Darzalex i USA. 

Godkendelsen gælder, når Darzalex bruges som tredjebehandling af knoglemarvskræft i kombination med kræftmidlet Pomalyst og hormonpræparatet Dexamethason. Genmab modtager en milepælsbetaling på 25 mio. dollar, eller 166 mio. kr., fra sin partner Janssen Biotech som følge af godkendelsen. Betalingen er dog indeholdt i forventningerne.

Læs mere her