Ved at bruge sitet accepterer du Morningstar anvender cookies. Læs mere om Morningstars politik for cookies og lokal lagring:

Amerikanernes fokus på billige fonde sender omkostningerne ned i historiske lavpunkter

Investorer i amerikanske fonde betaler lavere omkostningsprocenter nu end nogensinde tidligere. Udviklingen er drevet af efterspørgsel efter billigere investeringsfonde, herunder passive produkter.

En ny analyse af omkostninger i amerikanske fonde af Morningstar i USA viser, at investorer på den anden side af Atlanten betaler færre fondsomkostninger nu end nogensinde tidligere.

Investorernes formuevægtede omkostningsprocent var 0,57 pct. i 2016 mod 0,61 pct. i 2015 og 0,65 pct. i 2014.

Omkostningsfaldet skyldes voksende efterspørgsel hos investorerne efter billigere investeringsfonde. Det er i særdeleshed passive og institutionelle fonde, der typisk er billigere produktvarianter. Trenden er positiv for investorerne eftersom hver eneste sparet omkostning udmønter sig i tilsvarende højere afkast.

Analysen viser også at omkostningsprocenten – opgjort som simpelt gennemsnit, hvor der ikke tages højde for, hvordan formuen er investeret – er 0,72 pct. i 2016. Niveauet er uændret i forhold til både 2015 og 2014. Årsagen til investorernes lavere formuevægtede omkostninger er derfor ikke prisreduktioner i den amerikanske fondsbranche, men derimod investorernes søgen mod billigere investeringsfonde.

Betydningen af omkostninger som pålidelig indikator for fremtidige afkast er veldokumenteret, hvor billige fonde i overvejende grad præsterer bedre end dyrere alternativer. Over de senere år er investeringsformuen blevet drejet mod billigere fonde og trenden er accelereret.

Passive fonde er fortsat betydelig billigere end aktivt forvaltede fonde og investorer i amerikanske passive fonde betalte 0,17 pct. af formuen i omkostninger i 2016. Det er 0,58 pct. point mindre end det, som investorer i aktive fonde betalte. Det svarer til en årlig besparelse for passive investorer på 5.800 kr. per investeret million i forhold til de investorer, der foretrækker aktive fonde. Besparelsen er vokset over de senere år, idet passive fondes formuevægtede omkostningsprocenter er faldet i hurtigere tempo end i aktive fonde.  

Omkostningsforskellen mellem aktive og passive fonde er uden tvivl drivende for den enorme interesse passive fonde oplever. I 2007 investerede investorerne ca. $200 mia. i passive fonde – men det tal er fordoblet til $400 mia. sidste år, og i hvert eneste kalenderår siden 2010 har amerikanerne investeret mere i passive fonde end i aktive og gabet er udvidet markant. Alene i 2016 var forskellen $754 mia. ($429 mia. i nettokøb til passive og salg på $326 mia. i aktive fonde). Det er selvom der er otte gange så mange aktive fonde på markedet i USA som der er passive.  

Som følge af udviklingen er passive fondes markedsandel vokset fra 23 pct. i 2012 til 32 pct. i 2016. Væksten bidrager til investorernes lavere formuevægtede omkostningsprocent, da prisen for passive fonde er mindre end en fjerdedel (0,17 pct.) af prisetiketten for aktive fonde (0,75 pct.). 

Billige aktive fonde fortsat populære
De overordnede trends tegner konturerne af svære betingelser forude for aktive fonde, men ikke dem alle oplever lige store modvinde. Flowbevægelser for aktive fonde indikerer at investorer sælger ud af dyre aktivt forvaltede fonde – dvs. dem der ikke er blandt de billigste 20 pct. af alle aktive fonde –  men stadig køber billige aktive fonde selvom de investerede beløb er betydelig lavere end i passive fonde. 

Siden 2000 er flowet i billige aktive fonde (de 20 pct. billigste relativt til andre aktive fonde) generelt positivt i hvert kalenderår – med undtagelse af 2008, hvor finanskrisen hærgede og de fleste fonde oplevede tilbagesalg, og så i 2015. Mens investorerne historisk har haft appetit for dyre aktive fonde, viser seneste data at mæthedspunktet er nået. Tilbagesalget i de dyreste aktive fonde er steget fra $91 mia. i 2014 til $369 mia. sidste år.  

Billige passive fonde efterspurgt 
Blandt passive fonde er investorernes interesse både nu og historisk stort set udelukkende været de allerbilligste fonde – dvs. de billigste 20 pct. Trenden ses på tværs af alle aktivklasser, hvor de billigste passive produkter får langt hovedparten af investorernes penge. Præferencen for de billigste kommer også til udtryk ved en betydelig forskel mellem passive fondes formuevægtede omkostningsprocent på 0,17 pct. og 0,66 pct. i simpelt gennemsnit i 2016 – et langt større gab end i aktive fonde.  

Investorernes omkostningsfokus er især kommet Vanguard og BlackRock/iShares til gode. Begge selskaber udbyder en bred vifte af passive produkter med omkostninger i den billige ende sammenlignet med konkurrenter. Igennem de seneste år er det lykkedes både Vanguard og BlackRock/iShares at bevare deres dominerende markedspositioner for passive produkter med andele på henholdsvis 49 pct. og 18 pct. 

Omkostninger i danske fonde 
Udviklingen med faldende omkostninger i USA står i kontrast til trenden herhjemme, hvor omkostningerne går op. Investorer i danske investeringsfonde betaler i formuevægtet omkostningsprocent 1,12 pct. (op fra 1,09 pct. i 2013). Det aktuelle danske omkostningsniveau er dermed næsten det dobbelte af niveauet i USA (0,57 pct.).  

En af forklaringerne på det store gab er at danske investorer ikke søger mod billigere fonde. Det simple gennemsnit af omkostningsprocenten for alle danske fonde er 1,20 pct. og dermed kun marginalt lavere end den formuevægtede procent på 1,12. I USA er det simple gennemsnit 1,14 pct. og betydeligt højere end 0,57 pct. som er den formuevægtede procent.  

Faktisk er det simple gennemsnit af danske og amerikanske fonde ikke langt fra hinanden, men fordi danskerne ikke på samme måde som amerikanerne søger billigere fonde ender vi med at betale betydeligt mere i faktiske omkostningsprocenter. 

I aktiefonde betaler investorer i danske fonde 1,47 pct. I USA er tallet 0,50 pct. for amerikanske aktier og 0,70 pct. for globale aktier. For obligationsfonde betaler investorerne herhjemme 0,78 pct. I USA er omkostningerne i niveauet 0,48-0,53 pct. afhængigt af fokus. Den formuevægtede omkostningsprocent for danske balancerede fonde er 0,9 pct. I USA er tallet 0,72 pct.

Det er bl.a. danskernes tøven med at benytte passive fonde, der gør prisskiltet dyrere for investorerne herhjemme. Men selv hvis markedsandelen for passive fonde er den samme herhjemme som i USA, ville danske investorer alligevel betale mere end amerikanerne, da hjemlige passive fonde langt fra kan matche prisen på tilsvarende alternativer i USA. Hele analysen af omkostningerne i amerikanske fonde er tilgængelig på morningstar.dk. 

Passive fonde oplever størst omkostningsfald blandt amerikanske fonde

Omkostningsprocenterne i amerikanske fonde falder fortsat


Passive fonde udgør 32 pct. af det amerikanske fondsmarked

Om forfatteren Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA  

Chefanalytiker i Morningstar Danmark