Wells Fargo & Co: Pænt kurspotentiale og Wide Moat

Med et fair value estimat på $66 og en markedskurs på $52 ser vi en attraktiv upside i Wells Fargo. Selskabet er særligt eksponeret mod det amerikanske boligmarked og renteudviklingen.

Facebook Twitter LinkedIn

Wells Fargo & Co WFC|US

Fair Value Estimat: 66.00 USD

Morningstar Rating: 4

Aktuel Kurs: 52.15 USD

P/FV: 0.79

Markedsværdi (mia.): 260.58 USD

Economic Moat: Wide

Alle estimater, kurser og vurderinger er pr. 9. marts 2017 af Jim Sinegal, Morningstar Equity Analyst.

Selskabsprofil
Wells Fargo er en af de fire største banker i USA der hastigt nærmer sig $2 billioner i aktiver på balancen. Af rapporteringsårsager er firmaet delt op i tre bank-segmenter: regional (community), engros (wholesale) og formue, mægler og pension (wealth, brokerage, and retirement). Virksomheden er også en større aktør på boligmarkedet, hvor de står for en betragtelig andel af de amerikanske realkreditlån.

Investeringscasen
Wells Fargo er den største modtager af indlån i USA. Deres strategi hviler på veludviklede kunderelationer, sund risikostyring og operational excellence. En vellykket udførelse af denne strategi har gennem årtier resulteret i en wide economic moat, der tydeligt fremgår i selskabets resultater. I løbet af de seneste fem år har Wells Fargo finansieret deres regnskab 40% billigere end de nordamerikanske konkurrenter med mere end $50 milliarder i aktiver, hvoraf de betalte et gennemsnit på kun 30 basispoint i renteudgifter på de samlede aktiver. Banken var også i stand til at generere 30 pct. højere indtægter per dollar af aktiver sammenlignet med sin peer-gruppe. Vi tilskriver den lave finansieringsomkostning til den loyale base af langvarige kunderelationer.

Wells Fargo’s førende position på realkreditmarkedet og deres særligt stærke mix af boliglånskunder bidrager til deres konkurrencefordel. Stordriftsfordele både i udstedelsen og serviceringen af boliglån giver firmaet en klar fordel og målretter sig de primære statssponsorerede kunder (GSE) og kunder med høj kreditværdighed - såkaldte 'prime loans'. Vi mener, at evnen til at opbygge holdbare indlåns- og realkreditrelationer er et solidt fundament for bankens strategi.

I modsætning til sine største konkurrenter er Wells Fargo ikke en topspiller på kapitalmarkedet. Forretningsmodellen er mere lig de regionale banker end de store pengeinstitutter. Ifølge Financial Times, opkrævede Wells Fargo mindre end halvt så mange bankgebyrer i 2016 i forhold til virksomheder som JPMorgan Chase, Goldman Sachs og Bank of America. Handelsgevinster udgjorde kun 2% af ikke-renterelateret indkomst. I stedet baserer Wells Fargo sig mere på stabile indtægter fra deres mæglervirksomhed, rådgivning, og asset management afdelinger.

I de seneste år har Wells Fargo’s salgskultur desværre været præget af overophedning. I stedet for at forbedre kundernes finansielle status, valgte ledelsen at øge bundlinjen for enhver pris ved at indføre uigennemtænkte incitamentsprogrammer for de førende medarbejdere. Denne beslutning førte til udbredt svindel og satte vigtige relationer og et godt omdømme bygget over årtier på spil. Selskabets månedlige opgørelser viser dog, at den værste effekt er overstået, og loyalitetsmålingerne viser en tilbagevenden til niveauet før skandalen. 

Bulls:

  • Højere renter og deregulering vil styrke indtjeningen, og Wells Fargo’s wide economic moat vil sikre, at fordelene går videre til aktionærerne.
  • Wells Fargo’s forretningsmodel er meget svær at kopiere. Fremtidige direktører er sandsynligvis blevet indoktrineret i virksomhedens kultur i årevis, hvilket sikrer, at virksomhedens konkurrencefordel opretholdes.
  • Wells Fargo tilbyder de store pengeinstitutters fordele uden den risko og volatilitet, der er forbundet med de omfattende kapitalmarkedsaktiviteter.

Bears:

  • De fiktive bankkonti vil skade Wells Fargo’s brand permanent og ødelægge deres langvarige relationer med kunderne.
  • Filialerne bliver mindre nødvendige, da kunderne i stigende grad udfører transaktioner online.
  • Mere end halvdelen af omsætningen afhænger i nogen grad af rentekurven, og lave renter har nu holdt ved i næsten et årti.

 

---
© Morningstar 2017. All Rights Reserved. Unless otherwise provided in a separate agreement, you may use this report only in the country in which its original distributor is based. The information, data, analyses and opinions presented herein do not constitute investment advice; are provided solely for informational purposes and therefore are not an offer to buy or sell a security; and are not warranted to be correct, complete or accurate. The opinions expressed are as of the date written and are subject to change without notice. Except as otherwise required by law, Morningstar shall not be responsible for any trading decisions, damages or other losses resulting from, or related to, the information, data, analyses or opinions or their use. The information contained herein is the proprietary property of Morningstar and may not be reproduced, in whole or in part, or used in any manner, without the prior written consent of Morningstar. Investment research is produced and issued by subsidiaries of Morningstar, Inc. including, but not limited to, Morningstar Research Services LLC, registered with and governed by the U.S. Securities and Exchange Commission.

TAGS
Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Morningstar Equity Analysts  Morningstar stock and fund analysts cover 2,000 mutual funds, 2,100 equities, and 300 exchange-traded funds.

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser