Ved at bruge sitet accepterer du Morningstar anvender cookies. Læs mere om Morningstars politik for cookies og lokal lagring:

USA: Markedet har lært at holde af høgen

Intet ser ud til at kunne tage pusten fra det amerikanske aktiemarked i øjeblikket.

Da der blev lukket for onsdagens handel, havde de tre toneangivende indeks endnu engang præsteret et nøk opad.

Nasdaq sluttede dagen med en stigning på 0,64 pct. mens hhv. Dow Jones og det brede S&P 500-indeks sluttede med plusser på hhv. 0,52 og 0,50 pct.

Internationalt er der bred enighed om, at optimismen på markedet i høj grad skyldes de seneste dages udmeldinger fra Janet Yellen, der er chef for den amerikanske centralbank.

Dermed kan man altså konstatere, at den tid er helt forbi, hvor selv den mindste antydning af fremtidige renteforhøjelser kunne få markedet til at gå i selvsving, konstaterer Bloomberg. Og det gør man netop, efter at Janet Yellen de seneste dage har skabt overskrifter på at antyde, at højere renter måske kun ligger uger ude i fremtiden.

Læs mere HER: