Wide Moat – et værn mod konkurrenterne

Nogle selskaber kan omsætte konkurrencemæssige styrker til attraktive afkast til glæde for investorerne. 

Facebook Twitter LinkedIn

Fra egen erfaring ved mange investorer sandsynligvis, at aktieinvestering ikke er nogen nem sag og konsistent og gentagen succes er mere end vanskelig, især i det lange løb.

Forud for enhver aktieinvestering bør bl.a. ligge en dybdegående forståelse og indsigt i den branche, som det enkelte selskab befinder sig i. Benarbejdet hjælper investorerne med at identificere virksomheder, som har de tilstrækkelige konkurrencemæssige fordele til at modstå de uundgåelige økonomiske, konkurrencemæssige og andre tilfældige udfordringer, som koster på bundlinjen for virksomheder uden denne styrke og fordele.

Morningstars aktieanalytikere fokuserer på såkaldte ”wide moat” selskaber. Det er virksomheder som på grund af etablerede konkurrencemæssige fordele er i stand til at præstere attraktive afkast af den investerede kapital på meget lang sigt. Det kan også betragtes som et økonomisk værn og robusthed.

Værn mod konkurrence

Mange wide moat selskaber har en eller anden form for strukturel fordel i forhold til deres konkurrenter. Med ’strukturel’ menes en fundamental fordel i selskabets forretningsmodel, som ikke er relateret til dens nuværende ledelse. Det er fordele som forbliver intakte og rentable for selskabet – også hvis ledelsen i et givent selskab skulle blive udskiftet.

Morningstars aktieanalytikere arbejder med fem primære kilder til, at et selskab kan etablere en konkurrencemæssig fordel over andre selskaber i en given branche. Fordelen i sig selv er ikke tilstrækkelig, hvis ikke den udmønter sig i afkast af den investerede kapital, som er mere attraktivt end konkurrenternes. Kan selskabet ikke præstere attraktive afkast, hvem vil så bekymre sig om konkurrencemæssige fordele? Bil- og flyindustrien er to brancher med markante adgangsbarrierer, men kun få konkurrenter prøver at få adgang til de to brancher, hvor marginalerne er små.

Vi giver her et kort overblik over de fem primære kilder til konkurrencefordele.

Immaterielle aktiver

Immaterielle aktiver er typisk patenter eller regeringsbestemte licenser som reelt holder konkurrenterne på afstand. Virksomheder fra sundhedsbranchen som fx Novo Nordisk og Roche profiterer i høj grad af deres patenter, som giver dem et lovligt monopol for flere af deres produkter i en periode.  Et stærkt brand er også et immaterielt aktiv, der kan give konkurrencemæssige fordele, men brandet gør det ikke alene – det skal formå at tiltrække kunder, som oveni købet er villige til at betale ekstra for produktet. Elektronikproducenterne Sony og Samsung er stærke og letgenkendelige brands for mange, men trods det vil kunderne ikke betale mere for produkter fra de to virksomheder.

På den anden side kan Coca-Cola tage højere pris for deres læskedrikke end no-name producenter og kunderne hos Harley-Davidson er villige til at betale en klækkelig merpris i forhold til andre og mindre førende brands.

Switching Costs

Såkaldte switching costs er kunders omkostninger forbundet med at udskifte en leverandør med en anden på et givent produkt. Omkostningerne vil ofte være blive afholdt i forbindelse med selve konverteringen og kan enten være direkte afholdte betalinger eller egne ressourcer hos kunden. Kunder med høje konverteringsomkostninger vil ikke skifte medmindre det modsvares af en betydelig prisreduktion eller produktforbedringer. Ellers vil konverteringen næppe kunne svare sig. Tid er som bekendt lig penge.

Selskaber med kunder, hvor konverteringsomkostningerne er betydelige, er i stand til at tage sig højere betalt - for produkterne – og derved tjene mere – uden risiko for at miste kunden. Tag eksempelvis Oracle eller Microsoft; Risikoen og ressourceforbruget deres kunder står overfor med fare for at påvirke forretningsdriften negativt ved en konvertering står sjældent ikke mål med de sandsynligvis små økonomiske gevinster, der kan opnås ved et leverandørskifte. Derfor bliver kunderne ofte hvor de er, og det giver selskaberne en fordel på prisen. Finans og it-branchen er eksempler på brancher, hvor selskaberne ofte kan drage fordel af denne konkurrencefordel.

Omkostningsfordele

Nogle selskaber er i stand til at levere produkter eller service til en relativt lavere pris, og har derfor muligheden for at underbyde konkurrenterne på pris. Alternativt til at underbyde konkurrenterne kan de fastholde samme pris som konkurrenterne, og i stedet øge indtjeningen.

Dagligvarekæden Wal-Mart er et eksempel på en omkostningseffektiv virksomhed, hvor selskabet udnytter dens størrelse til at købe og distribuere til lavere pris end konkurrenterne. Andre selskaber – fx inden for tobaksindustrien – udnytter deres etablerede omkostningsfordele til at forøge indtjeningen.

Network Effect

Netværkseffekten opstår, når værdien af et bestemt produkt eller services øges for både eksisterende og nye brugere i takt med, at flere og flere benytter sig af det pågældende produkt. Ofte bliver der skabt en positiv cirkel, der gør et stærkt produkt endnu stærkere.

Eksempler er fx Alibaba og Amazon.com – de har mange købere på deres platform, og tiltrækker derfor mange sælgere. Fordi platformene har mange sælgere, er det overlegne platforme for købere, som er på udkig efter et unikt produkt.

Facebook er ligeledes et selskab med netværkseffekt. Folk bruger platformen fordi det er der, hvor vennerne er. Netværkseffekten hos Facebook er forklaringen på, at Google – selv med deres kompetencer, bugnende pengekasse, og trafik på deres søgemaskine m.m. – aldrig for alvor er kommet ud over stepperne med deres sociale netværk Google+.

Efficient Scale

Den femte og sidste kilde relaterer sig til markeder af begrænset størrelse og som håndteres af bare ét eller nogle få selskaber. Ofte kan selskaberne opretholde en attraktiv indtjening, men potentielle konkurrenter afholder sig alligevel fra markedet, fordi det begrænsede potentiale vil udvande profitten.

Operatører af fx lufthavne nyder godt af denne konkurrencemæssige fordel, fordi at det i fleste større byer giver det mening, blot at have én lufthavn. Det kan også være operatører af havne, jernbane og lignende markeder, hvor det kun giver begrænset mening for potentielle konkurrenter at kaste sig over.

Nogle selskaber vil have konkurrencemæssige fordele fra flere af disse kilder. Det er fx tilfældet for Coca-Cola, som naturligvis nyder fordel af deres brand, men selv hvis det skulle blive udvandet, vil Coca-Cola stadig have en betydelig omkostningsmæssig fordel qua deres opbyggede distributionsnet.

I tabellen her på siden er vist udvalgte wide moat selskaber samt angivelse af kilderne til deres konkurrencefordele inden for deres respektive felter.

Wide moat selvskaber

 

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA  

Chefanalytiker i Morningstar Danmark

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser