Ved at bruge sitet accepterer du Morningstar anvender cookies. Læs mere om Morningstars politik for cookies og lokal lagring:

Lundbeck's Q3 resultat drevet af stærk vækst og langsommere generisk erosion

Vi forventer at løfte vores fair value estimat af aktien.

Fair Value Estimat:

H Lundbeck A/S LUN|DK

Fair Value Estimat: 205.00 DKK

Morningstar Rating: 2

Aktuel Kurs: 242.10 DKK

P/FV: 1.18

Markedsværdi (mia.): 47.77 DKK

Economic Moat: Narrow

Alle estimater, kurser og vurderinger er pr. 3. november 2016.

Langsommere end forventet generisk fald, kraftig vækst for centrale lægemidler (især Northera og Rexulti), og hurtigere end forventet effektivitetsgevinster drev et stærkt regnskab for tredje kvartal for Lundbeck, og ledelsen løftede igen deres forventninger til hele året. Selvom vi allerede befandt os i den høje ende af Lundbecks tidligere udmeldte forventninger, overvejer vi at hæve vores omsætningsestimater for helåret en anelse, hvilket kan øge vores fair value estimat på DKK 205 pr. aktie. Vi giver Lundbeck en 'narrow moat' rating på grundlag af selskabets patentbeskyttede CNS portefølje, men vi vil gerne se flere nye lægemiddelkandidater i den sene fase af pipelinen, før vi opgraderer trenden for moat ratingen fra negativ.

Imponerende omsætningsvækst på 6 pct. i kvartalet på år-til-år basis var drevet af øget salg af Northera (neurogene ortostatisk hypotension) og Rexulti (depression, skizofreni). De helt store gevinster blev delvist udvandet af Azilect og Xenazine, hvor nedgangen dog var mindre end vi tidligere forventede. For Northera steg salget 142 pct. i tredje kvartal fra et lille udgangspunkt sidste år, mens Rexulti omsætningen oplevede en kolossal vækst på 324 pct. efter FDAs udvidede godkendelse til vedligeholdelsesbehandling for skizofreni. Andre centrale lægemidler, herunder Brintellix / Trintellix (depression) og Onfi (Lennox-Gastaut syndrom), oplever til stadighed stigende efterspørgsel.

Trods Lundbecks nylige godkendelse til Carnexiv - en intravenøs version af det antiepileptiske lægemiddel carbamazeprine - som forventes lanceret i begyndelsen af 2017, anser vi ikke som en voldsom katalysator for virksomheden. Vi tror upside er begrænset, da stoffet kun vil blive anvendt i visse hospitaler, når patienten ikke længere kan håndtere oral dosering. Skuffende resultater fra Lundbecks første fase III studie med idalopirdine (Alzheimers sygdom) sænker vores forventninger til resten af udviklingsprogrammet, hvilket ellers ville have været en vigtig omsætningsdriver for Lundbeck. Resultaterne for de andre to fase III studier, Starbeam og Starbright, forventes i første kvartal af 2017. Mens Lundbeck har flere studier for udvidede godkendelser på flere vigtige lægemidler undervejs og andre molekyler i præklinisk udvikling, anser vi fortsat den svage senfase pipeline for en væsentlig risiko.

---

©2015 Morningstar. All rights reserved. The information, data, analyses, and opinions contained herein (1) are proprietary to Morningstar, Inc. and its affiliates (collectively, “Morningstar”), (2) may not be copied or redis­tributed, (3) do not constitute investment advice offered by Morningstar (4) are provided solely for informational purposes and therefore are not an offer to buy or sell a security, and (5) are not warranted to be accurate, complete, or timely. Certain information may be self-reported by the investment vehicle and not subject to independent verification. Morningstar shall not be responsible for any trading decisions, damages, or other losses resulting from, or related to, this information, data, analyses or opinions or their use. Past performance is no guarantee of future results.

Papirer nævnt i artikel
Navn på papirPrisÆndring (%)Morningstar Rating
H Lundbeck A/S323,40 DKK0,40
Om forfatteren

Morningstar Equity Analysts  Morningstar stock and fund analysts cover 2,000 mutual funds, 2,100 equities, and 300 exchange-traded funds.