Morningstars halvårlige rapport ’Active/Passive Barometer’ måler performance i amerikanske aktivt forvaltede fonde op mod passive konkurrenter inden for deres respektive Morningstar kategorier. Rapporten er unik, idet den vurderer aktive fondsforvalteres succes relativt til investorernes reelle passive alternativer – afkast efter omkostninger – frem for forvalternes egne sammenligningsindeks. Mange indeks er i praksis ikke investerbare for hovedparten af investorerne, og dermed ikke tilgængelige alternativer.
Hensigten med Active/Passive Barometeret er ikke en stillingtagen i debatten om, hvorvidt aktiv eller passiv forvaltning er vejen frem. I stedet er formålet – baseret på data og fakta – at bidrage til debatten med indsigt og viden om investorernes fælles erfaringer fra de to investeringstilgange, men også vurdere investorernes muligheder for succes med aktiv forvaltning på tværs af aktivklasser, tidshorisonter og omkostningsniveauer.
Barometeret måler aktive forvalteres succes på pragmatisk vis, idet præstationerne måles op på relevante passive fonde, der er investorernes alternativer til aktiv forvaltning inden for de respektive Morningstar kategorier. Desuden tager barometeret højde for aktive fonde, som er tilgængelige på starttidspunktet for beregningen, og dermed reelle valgbare muligheder for investorerne på det givne tidspunkt. Endelig undersøger rapporten, hvordan investorerne er blevet belønnet relativt til passive alternativer samt betydningen af omkostninger.
Kort sagt bør rapporten give investorerne bedre fornemmelse for deres odds for at vælge succesfulde aktive forvaltere på tværs af aktivklasser og Morningstar kategorier, mens faktorer fra virkelighedens verden tages i betragtning.
Hovedresultater
Rapporten finder, at aktivt forvaltede fonde generelt klarer sig dårligere end deres passive modstykker, især over længere tidshorisonter, og aktive fonde lever også færre år end passive fonde (dvs. mange fusioneres eller lukkes).
Derudover konkluderer rapporten at mangel på succes er tæt forbundet med omkostninger (dvs. dyre omkostningstunge fonde vil oftere underperforme eller få kappet livlinen og forsvinde fra markedet, mens billigere fonde overlever længere og med større succes). Det understreger omkostningernes betydning for succes og omkostninger er et blandt få pålidelige indikatorer for fremtidig succes.
Tallene tyder også på, at investorerne formår at finde frem til fonde med bedre performance, idet formuevægtede afkast generelt er højere end ligevægtede afkast.
Tabellen her på siden, der er uddrag fra seneste rapport, viser flere væsentlige trends.
Sammenlignet med halvåret 2015 er aktive fondes kortsigtede præstationer (12 mdrs. succes ratio) forværret i 10 af 12 aktivklasser (Morningstar kategorier) for perioden opgjort ved halvåret 2016. Succes ratio er procentandelen af aktive fonde som overlever beregningsperioden og præsterer bedre afkast end passive fondes gnsn. afkast i samme kategori.
Især fonde med mange valueaktier blev hårdt ramt og oplevede markante fald i deres kortsigtede succes ratio. Aktive fonde i large-, mid-, og small-cap value kategorier indkasserede drop i 12 måneders succes ratio på henholdsvis 35 pct., 56 pct. og 16 pct. point Det skyldes sandsynligvis til dels det ændrede styrkeforhold mellem value- og vækstaktier. Sidstnævntes 1-års afkast opgjort ved halvåret 2015 var betydelig bedre end value-afkastet, mens valueaktier over de seneste 12 måneder faktisk præsterede bedre end vækst. Valueforvaltere, der har afveget fra investeringsstil og søgt mod vækst, er dermed ramt negativt af seneste tids ændrede styrkeforhold mellem de to investeringsstile.
Tallene i seneste rapport for de langsigtede trends er på linje med dem fra tidligere opdateringer af barometer-rapporten. Specifikt finder vi at de fleste aktive forvaltere ikke formår at overleve og klare sig bedre end deres passive konkurrenter – et billede som er særlig udtalt over 10 år. Den gnsn. krone investeret i passive fonde blev typisk forrentet bedre end den gnsn. Investerede krone i aktivt forvaltede fonde.
Investorerne ville væsentligt forbedre deres odds for succes ved at gå efter billige fonde. Succes ratio er højere for billige fonde i de fleste kategorier sammenlignet med dyre fonde fra samme kategorier.
Omvendt hvis investorerne valgte fonde fra dyreste omkostningskvartil i deres respektive kategorier ville chancen for succes blive reduceret i alle på nær én kategori. Det mest udtalte eksempel er emerging markets aktiefonde. Den 10-årig succes ratio for billigste fonde i denne kategori var 28,7 pct. point højere end kategoriens gnsn. succes ratio. Succes ratio for dyreste mid-cap value fonde var blot 3,7 pct. over 10 år, hvilket er 40,7 pct. point under ratioen for de billigste fonde og 23,2 pct. point under ratioen for kategorien.
Rapporten viser også at value-orienterede fonde, trods kortsigtede udfordringer, stadig gav bedre odds for langsigtet succes relativt til andre aktivt forvaltede fonde. Det samme var generelt tilfældet for small-cap, mid-cap og globale aktiefonde relativt til amerikanske large-cap fonde.
Hele rapporten kan læses her.
