Mange kender nok til historierne om de investorer, der køber dyrt på toppen og sælger med tab på bunden. Det sker naturligvis aldrig for en selv, men altid er det naboen, som er den uheldige.
Hyppige og markante kursudsving øger risikoen for, at naboen køber og sælger på ugunstige tidspunkter. Aktier fra energisektoren er et godt eksempel, hvor det først gik kraftigt ned i løbet af 2015 og starten af i år, mens noget af det tabte er genvundet på det seneste. De investorer som blev møre under nedturen og trykkede på salgsknappen missede dermed opturen og står nu tilbage med større tab end, hvis aktierne var forblevet i porteføljen.
Derfor er investeringsforeninger et godt alternativ til investering i enkeltaktier. Man skal stadig huske på, at kursudviklingen i investeringsforeninger afspejler udviklingen i en underliggende beholdning af værdipapirer. Det betyder med andre ord, at afkastet aldrig vil blive bedre end udviklingen i de bagvedliggende værdipapirer. Alligevel vil man med stor sandsynlighed få en fordeling på mange flere værdipapirer og man er også mere distanceret fra markedet, og det kan måske dæmpe nogle investorers irrationelle adfærd, der sjældent viser sig optimal på længere sigt.
Men selv ved investering i investeringsforeninger kan timingen af køb og salg have betydelig indflydelse på investorernes faktiske afkast. Morningstar i USA har set nærmere på udviklingen i foreningernes officielle afkast og sammenholdt afkastene med det såkaldte investorafkast, der tager højde for, hvornår og hvor længe investorerne i gennemsnit har haft deres penge i fonden.
Princippet bag investorafkastet kan illustreres ved en fond, der officielt gav 10 pct. i afkast sidste år og hvor størstedelen af kursstigningerne kom i første kvartal. Investerede investorerne overvejende i fonden efter første kvartals stigninger, ville investorafkastet for 2015 blive lavere end det officielle afkast på 10 pct. Det omvendte ville være tilfældet, hvis afkastet havde været negativt i starten af året.
Investorafkastet er altså et udtryk for, hvad den typiske investor i snit har opnået i afkast, mens de officielle afkast er et udtryk for afkastet, hvis investorerne fulgte en køb og behold strategi fra start til slut.
Stadig på bagkant
Analysen, der er baseret på amerikanske fonde, viser at selvom tallene ser bedre ud nu end tidligere, så kniber det fortsat for investorerne med at time deres køb og salg i investeringsforeningerne. Værst er det i nogle af aktie- og obligationskategorierne, hvor investors årlige ”tabte” afkast over en periode på 10 år er i intervallet 0,74 pct. point til 1,32 pct. point. Sidstnævnte skal opfattes således, at havde investorerne blot fulgt en køb og behold strategi over hele perioden, ville deres realiserede årlige afkast være 1,32 pct. point mere end det, som de rent faktisk endte ud med.
For balancerede fonde med både aktier og obligationer er forskellen mellem fondenes officielle afkast og investorafkastet mindre, nemlig 0,17 pct. point. Investorerne er stadig på bagkant her, men i betydeligt lavere målestok end det er tilfældet i flere andre aktivklasser.
Analysens viser desuden at investorerne sætter mindre afkast overstyr som følge af dårlig timing i billige fonde kontra dyre fonde. Analysen tegner også et billede af, at investorernes timing er bedre i investeringsforeninger med god investorfokuseret ledelse. Det kan der være flere grunde til. Dels vil snarrådige investorer i højere grad vælge de investeringsforeninger, som prioriterer deres interesser bedst. For det andet er investorvenlige investeringsforeninger ofte også billigere investeringsforeninger og for det tredje er sådanne foreninger typisk mere varsomme og tilbageholdende med at lancere hotte fonde eller andre produkter, som kan give bristede forventninger hos investorerne.
Endelig viser analysen af investorernes timing i amerikanske fonde at især volatile fonde er en udfordring for investorerne, ligesom fonde med høj tracking error (kursudsving i forhold til benchmark) kan være forbundet med større bagkant for investorerne.
Alt i alt er tendensen at investorerne benytter investeringsforeningerne mere fornuftigt og langsigtet end tidligere, men analysen fra Morningstar viser også, at investorernes timing fortsat koster på bundlinjen. Langsigtede investeringer betaler sig, og så er det samtidig meget nemmere end at spekulere i kortsigtede kursfald og stigninger.
