En ny analyse fra Morningstar i USA af omkostninger på det amerikanske fondsmarked viser at investorerne på den anden side af Atlanten betaler færre omkostninger. Investorernes formuevægtede omkostningsprocent på tværs af alle fonde, inkl. traditionelle fonde og exchange-traded fonde (ETF), var 0,61 pct. i 2015. Det er et fald fra 0,64 pct. i 2014 og 0,73 pct. fem år tidligere.
Størstedelen af omkostningsfaldet skyldes amerikanernes stadig større interesse for billige indeksprodukter og brug af fondsklasser med lavere omkostningsstruktur. Verdens største kapitalforvalter, Vanguard, bidrog ligeledes til reduktionen, idet investorernes begejstring for Vanguards billige indeksfonde er uforandret og investorerne fortsat investerer heftigt i Vanguards fonde.
Den formuevægtede omkostningsprocent giver et ganske præcist billede investorernes faktiske omkostninger sammenlignet med fx et simpelt gennemsnit af fondenes omkostningsprocenter, der er mere påvirkelig overfor få ekstreme observationer. Eksempelvis var omkostningsprocenten i 2015 – opgjort som simpelt gennemsnit – 1,17 pct. på tværs af analysens fonde, men kun 8 pct. af investorernes formue var rent faktisk investeret i fonde med omkostninger over dette gennemsnit.
For de 1000 største fondsklasser, som dækker ca. 75 pct. af den samlede formue i alle fondene, forblev omkostningsprocenten som simpelt gennemsnit uændret 0,64 pct. over perioden 2013 til 2015. Det peger på, at kapitalforvalterne i USA ikke bidrager til faldet i investorernes formuevægtede omkostningsprocent i form af lavere omkostningsprocenter.
Fra aktiv til passiv
Den primære forklaring på investorernes lavere formuevægtede omkostningsprocent skyldes at investorerne søger væk fra dyre aktivt forvaltede fonde og i stedet foretrækker billigere – og ofte passive – fonde. Ganske vist er investorernes formuevægtede omkostningsprocenter også faldet blandt aktivt forvaltede fonde, men det er først fremmest investorernes ændrede præferencer for aktiv/passiv forvaltning, som er den drivende faktor bag omkostningsfaldet.
Over de seneste fem år har billige fonde modtaget betydelige inflow fra investorerne på bekostning af dyrere fonde. Fonde med omkostningsprocenter i den billigste femtedel af fondene på det amerikanske marked tiltrak sig over perioden intet mindre end 1,7 bio. dollars nye penge fra investorerne. I alle resterende fonde solgte investorerne samlet for et beløb svarende til 372 mia. dollars.
Endnu mere udtalt er adfærdsændringen i 2015. De billigste fonde modtog 303 mia. nye dollars fra investorerne, som omvendt solgte investeringsbeviser for 260 mia. dollars i dyre fonde. Denne udvikling forklarer hovedparten af reduktionen på 0,03 pct. point i investorernes formuevægtede omkostningsprocent i 2015 i forhold til året forinden.
Aktivt forvaltede fonde dominerer fortsat det amerikanske marked med en markedsandel på 70 pct., men de er på retræte i takt med investorernes favorisering af billige indeksfonde. Sidstnævnte er billige i drift, hvorimod aktive fonde nødvendigvis også må afholde omkostninger til bl.a. team af porteføljemanager og analytikere, der analyserer mulige investeringsemner og kandidater og træffer aktive beslutninger om, hvor og hvornår der skal investeres.
Blandt passive fonde er investorernes formuevægtede omkostningsprocent beskedne 0,18 pct. i 2015 sammenlignet med 0,78 pct. for aktive fonde. Den markante forskel kombineret med væksten i passive fonde bidrager til reduktionen i investorernes betalte omkostningsprocenter. I 2011 var differencen i flow mellem passive og aktive fonde i alt 140 mia. dollars til fordel for passive fonde. I 2015 var differencen forøget til 576 mia. – til trods for at der er otte aktive fonde for hver passiv fond på det amerikanske marked.
Trends på aktivklasser
Forskellen i formuevægtede omkostningsprocenter mellem aktive og passive fonde med fokus på amerikanske aktier er 0,67 pct. point. I ingen andre aktivklasser er forskellen så udtalt (gnsn. for alle fonde er 0,60 pct. point), og derfor er det måske heller ikke så overraskende endda, at det største flow ind i passive fonde (og ud af aktive fonde) foregik blandt fonde i netop denne aktivklasse.
Udviklingen betyder at markedsandelen for passive fonde nu 38 pct. i aktivklassen – en stigning fra 26 pct. i 2010.
Flow ind i billigere fondsklasser understøtter også udviklingen med lavere formuevægtede omkostningsprocenter. Institutionelle fondsklasser, klasser uden købs- og salgsomkostninger og ETF’ere er efterspurgt af investorerne, hvorimod traditionel dyrere klasser ikke efterspørges i samme omfang som tidligere.
Der er to væsentlige faktorer bag denne udvikling: dels skiftet mod gebyr-baseret rådgivning (betalt direkte af investor i stedet for traditionel praksis med provision-baseret betaling) og dels større bevågenhed om omkostninger generelt, især på pensionssiden.
Dermed er der kommet turbo på efterspørgsel efter billigere fondsprodukter, der er blottet for rådgivnings- og distributionsgebyrer. For eksempel anvender rådgivere, som nu – modsat tidligere – modtager betaling direkte fra investor, ETF'ere og andre billige produkter uden unødige gebyrer.
Desuden benytter mange rådgivere i stigende såkaldte samlekonti, der sammensætter individuelle konti på en måde, der skaber kritisk masse, og derved adgang til attraktive institutionelle fondsklasser. Tilsvarende gør sig gældende på pensionssiden, hvor kritisk masse efterhånden også er etableret og udbyderne store nok til at kvalificere sig til institutionelle fondsklasser.
Om amerikanske investorer betaler færre omkostninger nu end tidligere afhænger bl.a. af den betalte pris for adgang til rådgivning og diverse investeringsplatforme. Sidstnævnte er ud over analysens fokusområde. Vi vil senere i år tilsvarende sætte lup på udviklingen i omkostningerne i danske investeringsfonde.
