Forskelle investeringsstile udvikler sig forskelligt. I de senere år har i særdeleshed vækstaktier leveret pæne afkast og trumfet det primære modstykke valueaktierne. Sidstnævnte var populære og gjorde det godt i store perioder af sidste årti op til finanskrisen. I det lange løb har afkastet fra mindre – såkaldte small cap – selskaber vist sig bedre end afkastet fra large cap aktier. Investorerne er blevet belønnet for den ekstra risiko, der typisk følger i kølvandet på investeringer i mindre selskaber.
For at give investorerne et nemt og let anvendeligt koncept til at klassificere fonde ud fra, hvilke værdipapirer de rent faktisk ejer, introducerede Morningstar styleboxen tilbage i 1992. Først på det amerikanske fondsmarked og sidenhed også på det europæiske marked. Morningstar inddeler aktiefonde i en af ni bokse baseret på størrelsen (small, mid- eller large cap) af de selskaber fondene investerer i og selskabernes stilprofil, det vil sige er det vækst eller value selskaber.
Faktiske investeringsvalg
Styleboxen med de ni felter har igennem årerne tiltrukket sig interesse fra institutionelle investorer, finansielle rådgivere og private investorer. Den hjælper investorerne med information om, hvad fondene rent faktisk gør, og ikke hvad de siger de vil gøre. Med andre ord sætter den lup på de konkrete selskaber, som fondene investerer i.
Inden styleboxen så dagens lys måtte investorerne primært forlade sig på investeringspolitikken fra fondenes prospekter, når der skulle foretages fondsvalg ud fra specifikke kriterier som fx vækstaktier, aktier med højt udbytte, small cap eller large cap aktier.
Udfordringen med prospekternes – og andre dokumenter som fx central investorinformation – investeringspolitik er ofte, at fonde med stort set samme målsætning kan forfølge vidt forskellige investeringsstrategier. Et konkret eksempel er en nærmest enslydende beskrivelse af investeringspolitikken i to fonde, som lyder i retning af ’Afdelingen investerer globalt i aktier’. Den ene går dog skridtet videre og angiver at ’investeringerne er koncentreret på 60-70 selskaber fordelt på forskellige brancher og lande’.
Trods de to enslydende investeringspolitikker er den ene en udpræget vækstfond, hvor porteføljen i øjeblikket handles til P/E på 24. Den anden fond investerer derimod i valueaktier med en portefølje P/E på 12 – altså det halve af vækstfonden. Branchemæssigt vægter finansaktier i valuefonden næsten det dobbelte af fonden med vækstaktier, mens der til gengæld er betydelig flere teknologi-aktier i sidstnævnte.
Til trods for de enslydende beskrivelse af investeringspolitikken finder vi det mere passende at klassificere den ene fond under vækst, og den anden som value, da det er mere retvisende for fondenes faktiske investeringsstrategier.
Reelle alternativer
Selvom brugen af indeks til evaluering af fonds præstationer er en velanerkendt og udbredt metode, så kan Morningstars stylebox og kategorier også anvendes til samme formål. For de fleste og især private investorer vil det måske endda være et mere naturligt valg. For i virkeligheden kan man ikke investere i indeks, men en given fonds kategori består af reelle fondsalternativer - både aktivt og passivt forvaltede fonde – som der rent faktisk kan investeres i.
Udover at beskrive det som fondene gør og hjælpe investorerne med at evaluere afkast kan styleboxen og kategoriseringen være med til at sikre, at investorerne får den fornødne spredning i porteføljen. Eksempelvis kan en investor være fristet til at tro at en portefølje bestående af global aktiefond, en europæisk valuefond og en sektorfond med fokus på finansielle aktier er en portefølje med god spredning. Men rent faktisk kan en sådan portefølje være overvægtet af valueaktier uden nogen særlig eksponering til små og mellemstore selskaber.
Stilbevægelse kan være ok
Selvom styleboxen er med til at give en profil af fondene er det ikke ensbetydende med at en given fond skal forblive i samme felt for evigt. Fonde med konsistente strategier kan og vil over tid ændre deres placering i styleboxen.
Morningstar har ingen forkærlighed for style-specifikke fonde kontra mere fleksible fonde med bredere investeringsrammer. Blandt begge typer findes der et utal af fonde med solide præstationer, og vi hælder ikke til at den ene type er bedre end den anden.
Gode fondsforvaltere kan og vil bevæge sig rundt i styleboxen, og det er fint så længe bevægelserne er drevet af, hvor forvalteren finder de bedste investeringsmuligheder og i tråd med strategien. Så styleboxen fortæller investorerne hvordan fondene investerer, hvor godt de klarer sig og sidst men ikke mindst, hvordan de passer ind i en given portefølje.
