Er du blandt dem, der nu ligger vågen om natten eller har gjort det i løbet af januar på grund af markedsuroen, er det formodentlig fordi du ikke har den rette fordeling af værdipapirer i porteføljen. Derudover har du tilsyneladende heller ikke lært af tidligere tiders uro som fx den europæiske gældskrise, finanskrisen eller it-boblen.
Erfaringsmæssigt ved vi, at når usikkerhed præger markederne med markante kursbevægelser, vil især private investorer ofte handle med følelserne. Irrationel adfærd er sjældent vejen frem for optimale beslutninger og konsekvensen er, at investorerne ikke kommer i mål med det forventede afkast. Selvom mange investorer er langsigtede vil en sådan irrationel adfærd ofte føre til kortsigtede beslutninger, og frem for at bevare det langsigtede perspektiv, ender investorerne med at jage kortsigtede afkast. Ofte foregår det på den måde, at investorerne køber det, der er steget mest, og sælger ud af de værdipapirer som har klaret sig dårligt.
Historikken på aktiemarkederne afslører at der igennem årtierne altid har været bump på vejen og grus i maskinen, der gav malurt i bægeret på markederne. Det er stagflation, oliekrise, Black Monday, dot-com, ejendomsbobler, terror og krige, men trods uroen på finansmarkederne, som hurdlerne gav, er aktierne gang på gang kommet tilbage på sporet.
Fokuser på helheden
Derfor bør man ikke lade nyhedsstrømmen i tv eller aviserne være udslagsgivende for ens investeringsvalg. I stedet bør man bruge tid og ressourcer på at sammensætte en portefølje, som stemmer overens med ens afkastforventninger og krav samt risikovilligheden. Derudover bør man i udgangspunktet kun justere porteføljen, hvis den er ude af trit med optimalfordelingen.
Ved sammensætningen bør man ikke kun have øje for fordelingen mellem aktier og obligationer, men også porteføljens underliggende aktivklasser. Historikken viser nemlig også at forskellige segmenter af investeringsmarkederne udvikler sig forskelligt over tid og i perioder. Det er fx small cap aktier contra large cap, value og vækst, ligesom forskellige obligationsklasser også langt fra altid udvikler sig ens.
Derfor vil en fornuftig portefølje også indeholde værdipapirer og investeringsfonde, der går på tværs af de brede aktivklasser. Gør man det, så vil det også betyde mindre, hvilke værdipapirer, der bliver morgendagens vindere for de er højst sandsynligt allerede med i porteføljen.
Sæt mere til side
Det primære opsparingsformål for mange er givetvis til pensionen og alderdommen, men uanset hvad formålet med opsparingen er, kalkulerer hovedparten sandsynligvis med et minimumsbeløb, når målet er nået og det opsparede beløb skal tages i brug.
Udvikler aktierne eller andre værdipapirer i porteføljen sig ikke som forventet er den umiddelbare vej for investorerne, at spare mere op. Det vil sikre, at det forventede opsparingsbeløb alligevel nås. Fordelen ved at købe op, når kurserne falder, er at der betales mindre for værdipapirerne. Så en disciplineret opsparingstilgang – også i nedgangstider, selvom det kan være svært – vil sandsynligvis forrente disse investeringer bedre.
Månedens udvikling er en glimrende anledning til at huske sig selv på at solide aktieafkast kommer ujævnt og kan være hård kost for nogle investorer. Det understreger vigtigheden af at porteføljen afspejler investors reelle risikoprofil og er i tråd med tidshorisonten. Heldigvis behøver man ikke at være et geni for at være en succesfuld investor. Men at udfordre sig selv til at undgå sine egne værste instinkter vil hjælpe til med at de økonomiske mål kan blive indfriet.
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/AGAGH4NDF5FCRKXQANXPYS6TBQ.png)
.jpg)
