Aktiefonde med globalt perspektiv er populære hos investorerne og næsten hver femte krone i alle danske aktiefonde er investeret i sådanne fonde. Udvalget af globale aktiefonde er derfor stort, og vælger man en af dem, vil man få en bid af selskaber fra hele verden og dermed spredt risikoen på mange selskaber.
Til forskel fra at investere i en enkelt aktie i et selskab får man igennem en global aktiefond spredt sin risiko på måske 100 aktier. Det kan være 100 aktier fra hele verden, eller det kan være de fleste er fra Europa og USA, mens andre igen måske foretrækker japanske aktier på bekostning af amerikanske aktier.
Hovedparten af globale aktiefonde herhjemme er aktivt forvaltede med ambition om afkast på niveau med og helst bedre end markedsafkastet. Fondene definerer selv deres eget investeringsmarked og vælger typisk et af to indeks fra MSCI som benchmark. Det ene, MSCI World, følger aktieudviklingen i 24 veludviklede lande og inkluderer ca. 1600 aktier, mens det andet, MSCI All Countiries, inkluderer ca. 2500 aktier og udover veludviklede lande også omfatter emerging markets.
Selvom fondene i vid udstrækning benytter samme benchmark er investeringsstrategierne ofte vidt forskellige. Nogle investerer meget bredt fordelt på lande, regioner, sektorer og mange selskaber, mens andre går efter ganske få aktier i forsøget på at ramme dem, som vil klare sig særlig godt.
Den mest koncentrerede globale aktiefond indeholder pt. blot 25 aktier, mens der er mere end 1700 aktier i den med flest aktier. Antallet af aktier i en portefølje er ikke et udtryk for størrelsen af formuen, men afhænger helt og aldeles af den enkelte fonds strategi og målsætning.
Nogle fondsforvaltere går helt uden om energiaktier, mens andre overvægter energiaktier og satser på et comeback til den hårdt prøvede sektor. Andre igen favoriserer japanske, amerikanske eller måske small cap aktierne i bestræbelserne på at identificere morgendagens vindere, som gør dem i stand til at slå markedet og indfri investeringsmålsætningen. Nogle fonde kan også ændre karakter over tid og de forudsætninger, som lå til grund for investeringen, er måske ikke længere til stede.
Spredning i afkastet
De forskellige måder fondene griber globale aktier an på fører ligeledes til vidt forskellige afkast. Derfor er det bestemt ikke ligegyldig, hvilke strategier man som investor ender ud med. Over fem år er globale aktier steget 14,1 pct. om året, men afkastet i globale aktiefonde fra hjemlige foreninger spænder i intervallet 9,2 til 19,6 pct.
Afkastet i den bedste fond er altså mere end det dobbelte af afkastet i den ringeste fond. 100.000 kr. investeret i den bedste fond er over perioden på fem år vokset til 244.000 kr. mens investorerne i den ringeste fond må nøjes med 155.000 kr.
Traditionelt volder det hovedparten af aktiv forvaltede fonde problemer at slå markedet og resultaterne for de globale aktiefonde er ingen undtagelse. Over fem år lykkedes det for hver tredje fond, og dermed kommer 2 af 3 fonde ikke i mål med ambitionen. Erfaringen viser også, at kun få fonde konsistent kan performe bedre end markedet. Blandt globale fonde lykkedes det for to (af i alt 47), mens tre konsistent performer dårligere end markedet.
Investorernes faktiske performance
Selvom hovedparten af fondene klarer sig dårligere end markedet er det jo kun for alvor et problem for investorerne, hvis de rent faktisk investerer i disse fonde. Fravælger investorerne de dårlige fonde til fordel gode fonde, der kan slå markedet, så betyder det mindre at flertallet underperformer markedet. Omvendt er det naturligvis et problem, hvis mange vælger dårlige fonde, eller eksempelvis investerer i fonde med historisk gode afkast, men dårlige afkast i de efterfølgende perioder.
Netop de aspekter vil Morningstar afdække i ny og omfattende analyse af alle danske aktivt forvaltede fonde, som offentliggøres inden længe. Analysen omfatter aktiefonde såvel som balancerede fonde og obligationsfonde, og vi vil estimere investorernes samlede merperformance i kroner og øre på hver eneste fond.
Vi løfter her lidt af sløret for resultaterne i globale aktiefonde. Resultatet er her en samlet negativ performance på 1,9 mia. kr. opgjort over fem år. Investorerne er altså ikke blevet belønnet med merperformance, men derimod underperformance. De må med andre ord have satset på de forkerte heste – dvs. fonde med dårlig performance – og her skiller én sig ud i mængden. Det er Sparinvest Value Aktier. Investorernes samlede underperformance i denne ene fond beløber sig til tæt ved 2,1 mia. kr., og dens dårlige resultater er nok til at påvirke helhedsbilledet af alle globale aktiefonde. Den betydelige beløbsmæssige underperformance i fonden er en kombination af en gedigen underperformance i forhold til benchmark samt en betydelig formue under forvaltning.
Uden Sparinvest Value Aktier er investorernes samlede performance i de resterende fonde positiv med 200 mio. kr. Bedst ser det ud for investorerne i Maj Invest Value Aktier. Deres samlede merperformance er tæt ved 600 mio. kr. over fem år (størstedelen er tjent i 2014 og 2015). Beløbsmæssig er performance næststørst i Nordea Invest Stabile Aktier, hvori vi estimerer beløbet til i alt 250 mio. kr. De to fonde alene står for mere end halvdelen af den samlede positive performance i alle danske globale aktiefonde. Sparinvest Value Aktier står ligeledes for mere end halvdelen af den samlede negative performance over femårs perioden.
Bemærk i øvrigt top 5 i tabel 1. I den er BLS Globale Aktier med som femtebedst på årlig merperformance i pct. point. Alligevel er investorernes samlede merperformance i fonden negativ med 80 mio. kr. Det skyldes dårlig timing hos investorerne. Mange er først kommet ombord efter nogle år med pæne relative afkast i fonden, men som siden blev afløst af en gedigen underperformance i 2014, der mere end udvandede den hidtidige beløbsmæssige merperformance.
Det globale investeringsmarked er bredt med mange facetter og man kan som investor stort set få lige den tilgang til de globale markeder som man ønsker sig. Man skal blot se sig godt for, og sætte sig ind i strategien, omkostningerne og den reelle risikospredning i fondene, så man ikke ender med en eksponering eller resultater som afviger fra det ønskede.
