Det hænder, at spørgsmålet om obligationsfondes eksistensberettigelse dukker op. Ofte med argumentet om, at fondene er et fordyrende mellemled, og investorerne med fordel kan købe obligationerne selv og undgå omkostningerne.
Argumentet forstærkes af fortsatte faldende renter, der ikke gør det ikke nemmere for obligationsfondene at opnå en acceptabel forrentning efter betaling af løbende omkostninger og købsomkostninger. Renten på en 10-årig dansk statsobligation er aktuelt omkring ½ pct., så der skal ikke mange omkostninger til førend investorerne står tilbage uden nogen forrentning.
Der er dog nogle forhold man bør have med i betragtningen. De færreste ting her i tilværelsen er gratis, og obligationsfonde er ingen undtagelse. Udfordringen for obligationsfondene er, at afkastet på traditionelt sikre obligationer sandsynligvis vil være beskedent i de kommende år, og under det investorerne er forvænt med. Omkostningernes andel af det forventede afkast er derfor større end det er tilfældet for fx aktiefonde. Man kan sammenligne det med lånet i huset derhjemme. I takt med rentefaldene udgør bidragsbetalingen en stadig større andel af den samlede betaling til kreditforeningen.
Det er også blevet fremført, at obligationer er et simpelt produkt og man derfor ligeså godt kan investere på egen hånd. Alene et kig i kurslisten under obligationerne i dagens avis vil sandsynligvis for mange private investorer aflive opfattelsen af, at obligationer er letforståelige, gennemskuelige og lige til højrebenet.
Morningstars obligationsdatabase tæller 1,8 mio. udstedelser, heraf mere end 1.000 danske. Til sammenligning er omtrent 150 aktier noteret på børsen i København. At påstå at obligationsmarkedet er letoverskuelig og gennemsigtig er nok en overdrivelse, og mange private vil givetvis være usikre på, hvor de skal starte og slutte.
Dertil kommer at obligationerne handles i det såkaldte OTC-marked – dvs. bag lukkede døre. Så selv hvis man beslutter sig for at kaste over obligationerne er der ingen garanti for, at man kan handle til samme priser som professionelle aktører.
Er du obligationsekspert?
De fleste ved nok, at der er en nominel rente tilknyttet obligationer, og at obligationen kan falde eller stige i kurs. I takt med en generelt stigende interesse for boligejernes finansieringsmuligheder kender mange efterhånden til mekanismerne omkring, hvornår man med fordel kan konvertere til andre lånetyper. Derved kan man enten reducere den månedlige ydelse eller alternativt skære i restgælden.
Derfra og til at kalde sig obligationsekspert er der stadig et stykke vej. For selvom mange kender de basale egenskaber ved en obligation, er det formodentligt stadig de færreste, der ved om en obligation vil stige eller falde ved en rentestigning. Mange vil formentligt heller ikke kunne fremhæve fordele og ulemper ved en obligation med kort løbetid kontra en med lang løbetid.
Dertil kommer andre faktorer, som næsten er umulig at gennemskue, medmindre man har en god viden om obligationsmekanismerne. Nogle obligationer er konvekse, andre er konkave og nogle er med løbende udtrækninger, der kan være vanskellige at håndtere for private investorer.
Ikke blot danske obligationer
For år tilbage var danske obligationer i overvejende grad krumtappen af obligationssiden i mange private investorers portefølje. Men sådan er det ikke længere. Virksomhedsobligationer og obligationer fra højrentelandene indgår i dag i porteføljen på lige vilkår med danske obligationer.
Nye aktivklasser er kommet til og obligationspaletten er med andre ord blevet udvidet. Dermed følger større kompleksitet og mindre gennemskuelighed. Så selvom man skulle have kendskab til de grundlæggende egenskaber ved en dansk obligation, så vil kendskabet og overblikket over de nye obligationsklasser høre op for de fleste.
Udover en palette bestående af danske realkredit- og statsobligationer må investorerne forholde sig til virksomhedsobligationer med både høj og lav kreditrating, obligationer fra eksotiske lande, udstedelser i hård valuta eller lokalvaluta, valutaafdækning til danske kroner m.m. Alle bliver ramt forskelligt på den ene eller den anden måde ved ændringer i den økonomiske situation.
Obligationsområdet er netop et af de områder, hvor investeringsforeningernes berettigelse er størst. Der bliver trukket på ressourcer og indsigt i obligationsmarkedet, som kun få private investorer kan matche. Det giver ingen mening for den menige investor på egen hånd at kaste sig i obligationsmarkedet, og slet ikke i nogle af de nye obligationsklasser. Det gælder også ud fra en omkostningsbetragtning. Prisen for at opdyrke dette eventyr på egen hånd kan vise sig langt dyrere i sidste ende end hvis man blot havde brugt kræfterne på at vælge en fond med samme investeringsfokus.
Betal ikke mere end nødvendigt
Når det er sagt skal man naturligvis ikke betale mere for en god obligationsfond end højst nødvendigt. Netop omkostningerne er i øjeblikket på vej ned i flere fonde, og blandt argumenterne fra foreningerne er bl.a. det lave renteniveau.
Reduktionerne er hovedsaligt gennemført i danske obligationsfonde, og det er især prisen for rådgivning som nu falder i pris. Det er primært er tegningsprovisionen, der traditionelt er den største enkeltpost i emissionstillægget, der er skåret væk. Det betyder for investorerne, at det er blevet betydeligt billigere at købe fondene.
Derudover er markedsføringsprovisionen blevet reduceret i nogle få fonde. De to provisioner dækker i store træk over samme ydelse – nemlig rådgivning af investorerne. Nogle prisreduktioner er permanente, mens andre er midlertidige. Tabellen på siden giver et overblik over danske obligationsfonde med prisreduktioner, som Morningstar er bekendt med.
