Kilde: Børsen
http://investor.borsen.dk/artikel/1/300484/nyt_offer_for_negative_renter_gaeldsinvestering.html
En negativ rente for at låne penge til en virksomhed lyder måske ikke særlig tillokkende.
Alligevel er det, hvad nogle investorer accepterer. For nok er renten negativ, men den er trods alt ikke lige så lav som for de sikre statsobligationer. Dermed breder de negative renter sig nu også til virksomhedsobligationer.
Minus 0,53 pct. i rente er, hvad man får for at placere sine penge i den schweiziske virksomhed Nestlé. Dette er ifølge obligationsspecialist i Nordea Peter Egede Scotwin et historisk lavt niveau. Med sådan en lav rente betaler investorer altså penge for at have deres penge stående.
”Når investorer går ind og køber den her obligation i dag, så handler de til en kurs, som gør, at hvis de holder obligationen til dens udløb, så vil de faktisk have tabt penge på det. Det beløb, som man lægger i dag, vil man ikke få ind igen over tid,” forklarer Peter Egede Scotwin.
Sikkerhed over gevinst
Det lyder nok som en dårlig forretning, men hvad investorerne ikke får i gevinst, får de i sikkerhed. Ifølge Peter Egede Scotwin bunder investeringerne i et ønske om tryghed, og her er Nestlé et godt eksempel. Med en AA-kreditvurdering ligger Nestlés obligationer nemlig i den sikre ende, hvorfor man bliver kompenseret mindre ved at investere, da man tager en mindre risiko.
”Man kan jo sige, at Nestlé er en meget sikker virksomhed. De har den her AA-rating. Så investorerne er sikre på at få pengene igen. Man er i princippet villig til at betale nogle penge for at placere nogle penge sikkert,” fortæller Peter Egede Scotwin.
Han uddyber dog, at investering i sådanne obligationer selvfølgelig ikke er fuldstændig risikofri, men at det er tæt på.
Stadig bedre end statsobligationer
Der er også en anden fordel ved at investere i virksomhedsobligationer. Med negativ rente for en fjerdedel af de europæiske statsobligationer kan selv negativt forrentede virksomhedsobligationer give mere. Eller rettere sagt kan de i hvert fald være mindre omkostningsfyldte.
Ifølge chefstrategen i PFA Pension, Henrik Henriksen, kan en sådan investering altså for nogle investorer være mere attraktiv.
”Man har den interesse, at den kan give et højere afkast end tilsvarende statsobligationer. Investorerne bedømmer sikkerheden ved papiret som meget højt. Det er simpelthen en likviditetsplacering, og det er en mindre dårlig likviditetsplacering end det at købe statsobligationer,” vurderer Henrik Henriksen.
Den schweiziske statsobligation har nemlig en rente på -0,88 pct. Det betyder at den såkaldte merrente, der beskriver spændet mellem en virksomhedsobligation og en statsobligation, er på 0,35 procentpoint. Med andre ord er merrenten den gevinst, eller i dette tilfælde besparelse, som man kan få ved at placere sine penge i Nestlé frem for den schweiziske statsobligation.
Et udtryk for ECB’s strategi
Faldet i virksomhedsobligationernes rente hænger ifølge Peter Egede Scotwin i høj grad sammen med udviklingen i den schweiziske statsobligation.
”I januar 2015 ophæver den schweiziske nationalbank loftet for schweizerfrancen over for euroen, samtidig med at den sænker den ledende rente. Det får renten på statsobligationen til at styrtdykke, og renten på fødevaregiganten Nestlés obligation følger med og falder til et negativt lavpunkt,” forklarer Peter Egede Scotwin.
I sidste ende kan den negative rente hos Nestlé og villigheden til at investere i dem spores tilbage til Den Europæiske Centralbank.
Ifølge Henrik Henriksen bunder de lave renter nemlig i den såkaldte kvantitative lempelse, som centralbanken satte i værks i begyndelsen af året. Den kvantitative lempelse, i fagtermer kaldet QE-programmet, er det meget omtalte opkøb af statsobligationer for i alt 8.500 mia. kr., som er blevet sammenlignet med at printe flere penge til økonomien.
”Det er jo et virkelig et udtryk for, at det her QE-program, som man er ved at sætte i søen i Europa, får investorerne til at søge andre kilder til afkast. Tidligere har du kunnet ligge trygt og godt med korte statsobligationer. 25 pct. af de europæiske statsobligationer giver nu negativ rente. Det får folk til at bevæge sig andre steder hen,” vurderer Henrik Henriksen.
Kan blive rentabel
Der kan dog også være tanker om profit involveret i investering til negativ rente. Hvis det er ens forhåbning, er investeringen drevet af en tro på, at rentefaldet vil fortsætte.
”Der kan selvfølgelig også være nogle, der køber de her obligationer, som forventer, at renten kan blive endnu mere negativ. Derved kan de få en kursgevinst på sådan en obligation,” foreslår Henrik Henriksen.
For falder renten yderligere, vil kursen på ens obligation stige, da den har en bedre rente, end dem der vil blive udstedt på det tidspunkt.
Hvad gør vi nu…
Det er ikke en strategi, som de anbefaler i Nordea.
I stedet råder de til, at man søger mod, hvad de kalder højrenteobligationer, der er obligationer fra virksomheder med en lavere kreditvurdering. Her er indtægtsmulighederne større, men også mere risikable.
”Disse virksomheder har stadig mulighed for at forbedre driften og den økonomiske position, hvilket kan give anledning til stigende kurser på obligationerne. Derfor vurderer vi, at højrenteobligationer giver de bedste afkastmuligheder det kommende år,” fortæller Peter Egede Scotwin.
Henrik Henriksen er enig i, at dette kan være en strategi for at indhente bedre renter. Han ser overordnet tre alternativer for investorer til de lave renter.
”De vil kunne tage noget kreditrisiko, og det kan fx være ved at købe højrenteobligationer. Så kan de kan købe noget længere varighed, eller også kan de gå uden for deres eget land”, fortæller Henrik Henriksen.
