Nykredit rammes af Danmarks største andelssag

Eksternt forfatter 03/03/2015
Facebook Twitter LinkedIn

Kilde: Børsen

http://investor.borsen.dk/artikel/1/300435/nykredit_rammes_af_danmarks_stoerste_andelssag.html 

Den dybt forgældede andelsboligforening Hostrups Have på Frederiksberg er parat til at sagsøge Nykredit i en sag, som kan koste kreditforeningen et tab på 650 mio. kr., skriver Finans.

Andelsboligforeningen vil sagsøge Nykredit for at slippe ud af to renteswapaftaler, som har undermineret foreningens økonomi. Et flertal af de fremmødte andelshavere på et netop afholdt møde har stemt for at anlægge sagen, som skal godkendes på en nært forestående ekstraordinær generalforsamling.

Ifølge et referat fra bestyrelsen i Hostrups Have har foreningen til dato holdt tre resultatløse møder med Nykredit i et forsøg på at finde en mindelig løsning på problemet.

Direktør Jan Hansen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, byder en retssag velkommen.

"Den byretsdom, der ligger på området mod Jyske Bank, lagde vægt på, at banken har en meget stor pligt til at informere beboerne om så komplekse produkter. Det kan være interessant at få afklaret det også i Hostrups Have," siger Jan Hansen.

Nykredit påpeger, at Pengeinstitutankenævnet har undersøgt og sagt god for den rådgivning, der blev ydet i Hostrup Have.

"Vi har siden i en møderække med Hostrups Have søgt at finde frem til en løsning, der forbedrer deres økonomiske situation, og som begge parter kan leve med. Derfor ærgrer det os, hvis der kommer en stævning. Det gør det sværere at holde den konstruktive dialog i live," siger koncerndirektør Anders Jensen, Nykredit.

Ritzau Finans

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Eksternt forfatter  .

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser