Her hos Morningstar bliver vi ofte stillet spørgsmål af typen: ”Jeg har 250.000 kroner. Har I et godt råd til, hvad jeg skal investere dem i?”
Nu har vi ikke mulighed for at yde individuel rådgivning til investorer. Men ud over det er det faktisk heller ikke et spørgsmål, man kan give noget særlig godt svar på. For hvad der er en god investering for den ene, er ikke nødvendigvis god for den anden. Det afhænger nemlig bl.a. af den enkeltes risikovillighed evne og afkastmålsætning – og så hvad man har tænkt sig at bruge pengene til.
Er de 250.000 udbetalingen på et hus, man har skrevet under på, men først skal overtage om et halvt år – ja, så vil det jo være ganske fatalt, hvis nogle af pengene forsvinder. I den situation bør investeringens risiko være så tæt på nul som muligt. I praksis bør man nok bare forhandle sig frem til en god rente på et bankindskud – hvis det da overhovedet kan lade sig gøre i dagens rentemarked.
Modsat kunne man også forestille sig, at de 250.000 ikke rigtig betyder så meget for opspareren. Man har måske nok til dagligdagen, men et brændende ønske om en dag at eje et hus ved den italienske riviera. Den type investor vil have behov for en portefølje, der giver mulighed for et større afkast, så drømmen kan realiseres. Risikoen ved den slags porteføljer er, at man i stedet ender med et tab. Men det er jo ikke nogen katastrofe for denne type.
Det kan jo også være, at pengene er begyndelsen til en pensionsopsparing, man en dag skal leve af. I den situation er der plads til en vis risiko, fordi man i sidste ende vil kunne tilpasse sin levestandard til, hvor mange penge man har. Men det duer ikke, at risikoen er for stor, så man risikerer at skulle have en uacceptabelt lav levestandard.
Når det drejer sig om pensionsopsparing – og anden type opsparing, man skal leve af – vil det i reglen også spille en stor rolle, hvornår man regner med at skulle bruge pengene. Jo længere tid, der er til pensionen, jo større risiko vil de fleste være villige til at løbe. På lang sigt kan negative markedsudsving nå at udjævne sig igen. Og man har tid til at skrue op for sin løbende opsparing – eller skrue ned for sine forventninger til levestandarden – hvis det går galt.
Desværre viser erfaringen, at mange investorer faktisk ikke rigtig har gjort sig klart, hvorfor de egentlig sparer op. Spørger man, vil svaret tit være noget i retning af, at det jo er rart at have lidt på kistebunden, og det altid er fornuftigt at lægge noget til side. Men skal man investere optimalt, er det nødvendigt at komme det nærmere end som så.
Når man har gjort det, har man taget det første, og et af de vigtigste, skridt hen mod at beslutte sig for en investering. Næste skridt er at finde en fordeling af investeringstyper, der passer til de behov, man har afdækket.
Større afkast, flere risici
Her er hovedreglen, at jo større risiko, man er villig til at løbe, jo større afkast kan man få. Eksempelvis kan boligkøberen, der har pengene i banken, jo være sikker på, at afkastet bliver ganske beskedent. Til gengæld kan han også være sikker på, at pengene stadig er der, når han skal bruge dem.
Hvis man omvendt sætter pengene i investeringsforeninger, der indeholder aktier, vil afkastet med stor sandsynlighed blive større end på bankbogen – men med risikoen for tab som trussel. Er mange af aktierne fra nye markeder, små selskaber eller andre typer med særlig store kursudsving, er både risiko og forventet afkast større.
Ind i mellem bankbogen og aktieafdelingerne finder man obligationsinvesteringer, både hvad angår risiko og afkast. Også mellem de enkelte typer af obligationer er der stor forskel. Virksomhedsobligationer og obligationer fra nye markeder vil normalt indebære større risiko og højere potentielt afkast end danske statsobligationer.
Uanset hvad man investere i gælder det, at man skal sørge for en ordentlig spredning mellem forskellige typer af aktier og obligationer. Selv for en meget risikovillig investor vil det være en dårlig ide at placere hele formuen i for eksempel indiske aktier. Ganske vidst kan de give meget høje afkast, som man så sidste år, men risikoen er også enorm. Ved at sprede investeringen til også at omfatte andre og mere etablerede markeder kan man nedbringe risikoen dramatisk – uden at nedbringe det forventede afkast særlig meget.
Når man har gjort sig klart, hvordan ens portefølje skal fordeles, er tiden kommet til at lede efter gode investeringsforeninger på de enkelte områder. Til det formål kan man blandt andet se på tidligere afkast og omkostninger. Husk også at se efter, om investeringerne i de udvalgte fonde faktisk giver den risikospredning og investeringsprofil, man ønsker. Det kan man gøre under ’Min Portefølje’ på morningstar.dk, ved at vælge ’Portefølje X-Ray’.
Ved at kombinere fonde med forskellige typer aktier og obligationer kan man designe en portefølje, der passer til ens egen risikoprofil, og altså i sidste ende til formålet med ens egen opsparing. Men forudsætningen for det er, at man har gjort sig klart, hvad formålet er.
