Den seneste tid har budt på mange begivenheder rundt omkring i Europa. Først var vi vidne til panik i Rusland, hvor Putins geopolitiske skakspil blev sat i bero, da olieprisen for alvor begyndte at dale. Rusland er ramt af Vestens sanktioner og det sker samtidig med opretholdelsen af importforbuddet mod EU. Rublen er styrtdykket og i et forsøg på at styrke rublen, hævede Ruslands centralbank renten fra 10,5 til 17 pct. For nylig sænkede flere bureauer kreditvurderingen af Rusland og Moody’s spår at landets vækst i år vil falde med 5,5 pct.
I midten af januar besluttede den ellers konservative schweiziske nationalbank at ophæve kursloftet overfor euroen. Årsagen skal findes i det store inflow af udenlandsk valuta i Schweiz, hvor bl.a. russerne har haft travlt med at placere store summer og opkøbe schweiziske obligationer. Det lagde pres på schweizerfrancen og til sidst måtte centralbanken give efter. Reaktionen kom prompte og det schweiziske aktieindeks, SMI, faldt 11,5 pct. efter centralbankens annoncering. I kølvandet på nedturen, måtte valutamæglerne Alparis UK og Excel Markets kaste håndklædet i ringen. Det ramte også Danmark hvor én schweizerfranc nu koster over 7 kr. – en stigning i omegnen af 1 krone eller 18 pct.
Grækerne strømmede i sidste uge til valgurnerne og udfaldet vil få afgørende betydning for Grækenlands fremtid. Det venstreorienterede parti Syriza blev en klar vinder og overtager dermed dirigentstokken. Det EU-skeptiske parti har ét overordnet mål - at genforhandle Grækenlands gældsbetingelser med IMF, ECB og Eurolandene (også kendt som Trojkaen). Lykkedes det ikke, truer Syriza med at kvitte eurosamarbejdet. Frau Merkel vil næppe spille grækernes tredje violin og et græsk euroexit kan derfor ikke udelukkes. Hvem tør tænke på hvordan italienerne, spanierne og portugiserne følger situationen?
Og så har vi ikke nævnt nervøsiteten på aktiemarkederne i oktober, en historisk lav oliepris, en svag norsk krone, frygten for ISIS fremrykninger i Mellemøsten og terrorangrebene i Paris.
Tag temperaturen på dine investeringer
Er du blandt dem som i øjeblikket er ved at få grå hår over turbulensen, og hvordan det hele ender ud og ikke mindst betydningen for porteføljen, så kan det være en anledning til at gennemgå din portefølje. Den seneste tids uro har vist, ligesom finanskrisen gjorde, at man bør sikre en bred fordeling på mange aktivklasser. 2014 blev uforudsigelig og mange faktorer påvirkede afkastet. Dollarstyrkelsen hjalp amerikanske aktier godt på vej og 2014 blev derfor et ekstra godt år for investorerne efter omregning til danske kroner. Amerikanske aktier klarede sig væsentlig bedre end europæiske, men tilbage i 2012 var det omvendt. Tabellen viser også med al tydelighed, at gårsdagens vindere sjældent er morgendagens højdespringere. Det er russiske aktier et glimrende eksempel på. Af aktivklasserne i tabellen leverede russiske aktier det højeste afkast i 2005, 2006 og næstbedst i 2007, mens de i 2008 blev den absolutte bundskraber - ligesom i 2014.
Lange danske statsobligationer var en attraktiv aktivklasse sidste år, mens den året forinden bestemt ikke bidrog til et attraktivt porteføljeafkast. For menigmand vil det, at forudsige næste års vindere, nærmest minde om spillet sænke slagsskibe, hvor du ikke ved hvor skibene befinder sig. Derfor er det vigtigt at have en bred eksponering i porteføljen, så unødvendige store sats på enkelte aktivklasser undgås.
Valutaen spiller en rolle
I 2014 fik valutabevægelser også stor indflydelse på afkastet. Der er primært to faktorer, som bestemmer det samlede afkast. Dels kursen på de underliggende aktiver, men derudover også udsvingene i valutakurserne. Selvom man umiddelbart ikke tænker over det, så kan et tab på en udenlandsk aktie blive udjævnet af et gunstigt valutaforhold og vice versa.
Dollarstigningen fik stor indflydelse på afkastet for danske investorer. Amerikanske aktier gav et afkast på 28 pct. for en dansk investor, hvorimod en amerikansk investor måtte nøjes med 13 pct. Derfor skal man ikke glemme, at en god spredning ikke blot omfatter aktivklasser, men også valutaer. Vi skal ikke mange år tilbage da dollaren var den svage part i forhold til euroen. Ligesom aktiekurserne, så fluktuerer valutakurserne også, og det er ikke altid til din fordel. Som investor kan valutaeksponering minimeres ved at investere i fonde som afdækker valutarisikoen. Det sker hovedsageligt i obligationsfonde og kun i mindre omfang i aktiefonde. Valutasikring giver, alt andet lige, mindre risiko for investorerne, men som den seneste tid viser, hvor dollaren er steget, kan det udmønte sig i et lavere afkast.
Ændrede markedsvilkår
Tilpasning til markedsvilkårene er vigtigt, men panik når man ikke langt med. Et nøglebegreb er ofte tålmodighed. Der vil altid være bump på vejen og historien viser at de kommer oftere end man måske regner med. Selvom det føles som en rutsjebane, så formår markederne oftest at genvinde det tabte. Oftest vil en veldiversificeret portefølje i det lange løb give et fornuftigt afkast og derfor skal man ikke lade sig afskrække af kortvarige hvirvelvinde. Brug ikke tiden på at købe og sælge værdipapirer, men brug tiden på at sammensætte en portefølje, som afspejler dine afkastforventninger og risikovillighed, og juster kun porteføljen når den er ude af trit med din investeringsprofil.
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/AGAGH4NDF5FCRKXQANXPYS6TBQ.png)
.jpg)
