Rige opryddere poster penge i Torm-redning

Eksternt forfatter 27/10/2014
Facebook Twitter LinkedIn

Rederiet Torm er kommet et skridt videre en redning fra det økonomiske kviksand. Lånegiverne samt kapitalfonden Oaktree er klar med en restrukturering af Torm, som indebærer en aktiepost på 10 pct. til Oaktree.

Torm oplyser til fondsbørsen, at rederiet har fået en aftale om en mulig restrukturering. Aftalen er dermed stadig til forhandling, men tæt nok til at meddele aktiemarkedet om.

"På nuværende tidspunkt forventes restruktureringen at medføre, at långivere først vil nedskrive gælden til de aktuelle skibsværdier til gengæld for tegningsrettigheder og kan vælge at konvertere dele af den resterende gæld til ny egenkapital i selskabet," skriver Torm.

Det vil medføre en ny massiv udvanding af de nuværende - tilbageværende - aktionærer. Oaktree er specialist i at investere i misligholdt gæld og virksomhedsgæld med særligt høje renter og køber sig nu til en pæn aktiepost i Torm.

"Oaktree vil indskyde aktiver i form af produkttankskibe til gengæld for en kontrollerende aktiepost i det kombinerede selskab, hvilket vil styrke Torms position som en af de største ejere inden for produkttanksegmentet," skriver Torm.

Aftalen vil medføre ny arbejdskapitalfacilitet til Torm. Rederiet forventer at kunne præsentere den endelige restruktureringsplan og transaktionsstruktur senest i løbet af første kvartal 2015.

I august blev aktionærerne informeret om, at Oaktree og de 40 lånegivere, der sidder på 61 pct. af Torm, var på vej med en redningsplanke.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Eksternt forfatter  .

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser