Det skal du holde øje med tirsdag

Facebook Twitter LinkedIn

Børsen har udvalgt nogle begivenheder, som det værd at holde særligt øje med i dag. 

USA udstikker kursen
Den amerikanske sæson for tredjekvartalsregnskaber kommer for alvor i gang med tal fra tre af de helt store banker. Det er Citigroup, JPMorgan Chase og Wells Fargo, der alle fremlægger deres kvartalstal først på eftermiddagen, før det amerikanske marked åbner kl. 15.30 dansk tid. 

Også medicinalgiganten Johnson & Johnson er klar med kvartalstal i eftermiddag, mens computerchipproducenten Intel venter til efter Wall Street er lukket kl. 22 i aften. Ifølge Danske Bank bør investorerne være optimistiske. 

"Vi forventer, at regnskaberne generelt slår forventningerne. Det kan minde investorerne om, at den amerikanske økonomi faktisk har det ganske fornuftigt, og det kan måske være med til at løfte stemningen på aktiemarkedet," siger Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank Private Banking

Tysk økonomisk temperatur
Kl. 11 kan der dog være en dukkert på vej fra Danmarks vigtigste handelspartner Tyskland, når ZEW-indekset for oktober bliver offentliggjort. Indekset afspejler omkring 350 økonomer og analytikeres syn på økonomien, både helt aktuelt og over de næste seks måneder. 

Efter en række sløje nøgletal er der udsigt til endnu en vigende indikator fra Tyskland, for begge ZEW-målinger ventes at ligge væsentlig lavere end måneden før. Den fremadrettede måling ventes ifølge Bloomberg at vise et rundt nul, altså lige så mange negative som positive forventninger til tysk økonomi over det næste halve år. 

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

 

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser