Ved at bruge sitet accepterer du Morningstar anvender cookies. Læs mere om Morningstars politik for cookies og lokal lagring:

Overdreven og unødvendig kompleksitet…

Danske skatteregler for investeringsprodukter er komplekse, men ikke nødvendigvis diskriminerende og protektionistiske over for udenlandske fonde – tværtimod. Kompleksiteten i sig selv er derimod diskriminerende for investorerne.

Trenden hos investorerne i udlandet går mod billigere passivt forvaltede investeringsprodukter. Udviklingen er bl.a. boostet af den eksplosive vækst i de såkaldte exchange traded funds (ETF).

De anvendes i dag af private investorer, rådgivere og institutionelle investorer til at investere langsigtet, spekulere kortsigtet i taktiske positioner eller få adgang til eksotiske aktivklasser, som ellers ville være forbeholdt et fåtal af investorerne.

Hjemlige private investorer må se til fra sidelinjen og er ikke med på vognen. Det er der formodentligt flere uheldige årsager til.

Barriere 1 - provision

Medlemmerne – altså investorerne – i danske investeringsforeninger betaler for investeringsrådgivning i banken. Betalingen sker via investeringsforeningerne, som videresender en del af de opkrævede omkostninger hos investorerne til banken, som tak for at have anbefalet kunden investeringsbeviserne og givet kunden den nødvendige rådgivning. Det kaldes markedsføringsprovision.

Denne provision er – hvis overhovedet – typisk meget lav i passivt forvaltede fonde og ikke-eksisterende i ETF’ere. Bankerne tjener altså mere på at anbefale produkter som ikke nødvendigvis altid er dem investorerne er bedst tjent med. Det er en uheldig struktur.

Dagbladet Børsen afdækkede i foråret, hvordan en række banker udover betalingen fra foreningen også opkræver betaling for rådgivning m.m. direkte hos investorerne. Det er ikke vores indtryk, at ETF’ere og passive fonde er mere udbredte i private investorers porteføljer hos disse banker. Derfor er der reelt tale om dobbeltbetaling, hvilket Finanstilsynet da også påpegede overfor Dagbladet Børsen i forbindelse med artiklerne i foråret.

Barriere 2 – danske skatteregler

Derudover er komplicerede danske skatteregler med til at vanskeliggøre investorerne valg mellem de forskellige investeringsprodukter. Udenlandske fonde, herunder ETF’ere, følger nemlig ikke samme beskatning som hovedparten af de danske investeringsforeninger private investorer kan vælge imellem. En dansk investor i en udbyttebetalende aktiefond beskattes efter realisationsprincippet og aktieindkomst. I en tilsvarende, men udenlandsk fond, lagerbeskattes investor årligt som kapitalindkomst. I medierne bliver det ofte fremhævet, at udenlandske fonde diskrimineres og skattereglerne hindrer en fri konkurrence.

I forsommeren satte Morningstar fokus på, hvordan investorer på egen hånd kan kombinere investeringsfonde og ETF’ere til omkostningseffektive porteføljer (del 1 og del 2). Fonde med lav eller endog meget lav pris er nemlig ofte et kvalitetsstempel og udtryk for god kvalitet, som udmønter sig i et attraktivt afkast. Porteføljerne bestod i vid udstrækning af billige passivt forvaltede fonde og ETF’ere, og i sammensætningen blev der taget højde for de komplicerede danske skatteregler. Ved pensionsopsparing er beskatningen ens, så kompleksiteten relaterer sig til alm. fri opsparing.

70.000 kr. i difference

Som et udspring af disse artikler besluttede vi at regne på, hvilken betydning skattereglerne egentligt har på slutafkastet.

Vi beregner investors slutafkast efter skat i en dansk udbyttebetalende aktiefond og en ETF. Førstnævnte følger realisationsprincippet og beskatning er aktieindkomst, mens investor i sidstnævnte lagerbeskattes som kapitalindkomst. Vi antager en 10-årig investeringshorisont. Startkapitalen er 500.000 kr. Den årlige forrentning er de 10 seneste kalenderårs afkast på det globale aktiemarked i begge tilfælde og omkostningerne holdes ligeledes ens. Det er altså alene skatten (gældende skatteregler) som er afgørende for, hvilket beløb investor står tilbage med.

Af vores resultater kan vi udlede flere interessante konklusioner. For det første er danske skatteregler meget komplicerede. For at nå frem til et resultat er det nødvendigt for os at opstille hele 10 beregningsscenarier. De 10 scenarier varierer efter om investor er gift eller ej, investors øvrige avancer og økonomiske forhold. Investor må tage stilling til, hvilke af de ti scenarier der er relevante inden det overhovedet kan vurderes, hvilken beskatning som er mest fordelagtig.

For det andet kan vi konstatere, at danske skatteregler har stor betydning for det endelige afkast. Derfor er det helt afgørende for investorerne forud for en investering, at de kender skattekonsekvenserne af deres valg. Før skat og omkostninger vil startinvesteringen på den halve million over perioden vokse til 916.000 kr. Korrigerer vi for en årlig lav attraktiv omkostningsprocent på 0,2 pct. vokser investeringen til (stadig før skat) kr. 898.000kr.

I det mest skatteoptimale scenarie ender investeringen ud med en formue på 781.000 kr. Det svarer til en effektiv skattesats på godt 24 pct. I det mindst skattegunstige scenarie er investors slutformue 712.000 kr. svarende til en effektiv skattesats på 40 pct. Der er altså næsten 70.000 kr. i difference mellem det mest og mindst optimale skattescenarie for investor. Næsten 10 pct. af slutformuen er altså på højkant – på grund af skat.

Højeste efter-skat afkast i lagerbeskatning

Derudover viser vores beregninger, at det ikke er aktieindkomsten og realisationsbeskatningen, som giver den største slutformue. Derimod er det lagerbeskatning i kapitalindkomsten, hvor investorerne ender ud med den laveste effektive skattesats og dermed bedste forrentning efter skat. Det betyder, at det mest optimale scenarie er ETF’erne (og ikke de danske fonde), som giver investorerne det højeste efter-skat afkast.

Ud af vores syv scenarier med lagerbeskatning (ETF’ere) ender de tre ud med et efter-skat afkast, som overstiger det højeste efter-skat afkast blandt de tre scenarier med realisationsbeskatning (dansk udbyttebetalende aktiefond).

Årsagen til at lagerbeskatningen falder mest fordelagtig ud skyldes bl.a. at realisationsprincippet fører til en udskydelse af beskatningen til salgstidspunktet. Herved vil en større del af avancen blive beskattet med den højere 42 procents beskatning (i stedet for 27 pct.). Investorerne under lagerbeskatningen nyder derudover godt af, at tab giver en øjeblikkelig skattebesparelse, som geninvesteres og forrentes med afkastet i den resterende periode. Er investors samlede kapitalindkomst desuden negativ er fordelen ved lagerbeskatningen endnu mere mærkbar. Læg dertil, at der i beregningerne er forudsat ens omkostningsprocenter, men i praksis er ETF’erne i øjeblikket billigere end de fleste danske alternativer.

Trods antagelser om skattediskriminering og protektionistisk skatteværn viser resultaterne, at investorerne i flere tilfælde ville have været bedre tjent med at vælge en udenlandsk fond og de skatteregler som er forbundet hermed.

Men det er uhyre svært at trække en entydig konklusion for efter-skat afkastet vil afhænge af den enkelte investors økonomiske, personlige forhold og afkastudviklingen i løbet af perioden. Det er i sig selv bekymrende, at skattereglerne har så stor indflydelse på investors optimale valg af investeringsprodukter.

Derimod kan vi entydig konkludere, at skattereglerne er så komplicerede og svært gennemskuelige, at man sagtens forstår hvis kæden er hoppet af for investorerne for længst.

Behovet for en harmonisering og forenkling af skattereglerne taler for sig selv.

Klik her for at få vist tabellen i et nyt vindue. 

Sammenligning af investors efter-skat afkast ved forskellige skattescenarier

Om forfatteren Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA  

Chefanalytiker i Morningstar Danmark