TDC står ved et vendepunkt

Facebook Twitter LinkedIn

ANALYSE - Massive nedskæringer, prisstigninger og store udbytter til aktionærerne. Det er overskriften for TDC, efter fem kapitalfonde indledte frasalget af deres aktier i teleselskabet i slutningen af 2010, og siden er TDC sygnet hen som en kedelig virksomhed med triste nyheder i form af nedskæringer. 

Faldende omsætning og vigende kundebaser efter priskrige. TDCs muligheder for at købe og handle sig ud af nedturen har i flere år været dømt ude. Dels af analytikerne, der følger selskabet. Dels af TDC selv.

Derfor er TDCs milliardopkøb af det norske kabel-tv selskab GET på mange leder overraskende.

1: TDC går ind på privatmarkedet i Norge, som tidligere entydigt har været et marked for erhvervssats.

2: TDC har i den grad åbnet pengekassen med betalingen på 12,5 mia. kr. for GET.

3: TDC sender regningen direkte til aktionærerne, der betaler gildet i form af markant lavere dividende. 

TDC har altså på en række fundamentale områder gjort op med tingenes tilstand. Selskabet tager ikke mindst et direkte opgør med sin profil som børsselskab, hvor selskabets profil har været en obligationsaktie, højt udbytte, ingen vækst.

Det udfordres nu, og TDC-aktionærerne behøver måske ikke reagere i ren jubel, når børserne åbner.

Det er desuden overraskende, at TDC storsatser på kabel-tv net i en tid, hvor samme forretning i Danmark for første gang presses af tjenester som Netflix og HBO.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

 

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser