Aktier: Yellen holdt hånden under markedet

Eksternt forfatter 25/08/2014
Facebook Twitter LinkedIn

Et lettelsens suk gik gennem aktiemarkederne i USA fredag eftermiddag.

Federal Reserve topchef Janet Yellen viste sig ikke som frygtet fra en strammere side i sin tale på centralbank-konferencen i Jackson Hole, og frygten for en strammere tidsplan for den fremtidige pengepolitik udeblev.

Fed-chefen pegede på, at der ingen simpel opskrift findes på den rette pengepolitik lige nu. Hun gentog samtidig, at arbejdsmarkedet fortsat er præget af et efterslæb. Det gælder selv om økonomien har gjort "betydelig fremskridt" siden recessionen, der ramte beskæftigelsen med en styrke der ikke er set tilsvarende siden den store depression i starten af tredverne.

Det fik investorerne til at slappe af, idet der inden talen var en udbreds frygt for, at Yellen ville melde om fremrykkede tidsplaner for den kommende renteforhøjelser i forbindelse med en normalisering af pengepolitikken.

Især Yellens understregning af sentensen i referatet fra centralbankens seneste rentemøde om, at arbejdsmarkedet trods forbedringerne stadig er præget af en "betydelig underudnyttelse af arbejdskraft", gav investorerne en del af risikolysten tilbage.

"Vi har haft en uge med temmelig stærke økonomiske nøgletal, og en temmelig solid indtjening, og overni den første større melding fra Federal Reserve, vi har set i et stykke tid," siger investeringschef Richard Slinn fra JP Morgan Securities i San Francisco til Bloomberg News.

Samlet lukkede S&P 500-indekset fredag med et fald på 0,2 pct. til 1988,40, mens Nasdaq-aktierne modsat steg godt 0,1 pct. til 4538,55. De tunge aktier i Dow Jones lukkede til gengæld 0,2 pct. lavere i 17.001,22.

Dermed har ugen givet et afkast af S&P-indekset på godt 1,7 pct., mens it-aktierne i Nasdaq-indekset er steget knap 1,7 pct. De tunge traditionelle selskaber i Dow Jones var ugens topscorer med en stigning på lide over 2 pct. over ugen.

Mandag morgen ligger de amerikanske aktiefutures med stigninger på knap 0,2 pct. i Asien.

Blandt fredagens højdespringere er elselskabet Dynegy, der gav tilbud på at købe for 6,5 mia. dollar kraftværker fra Duke Energy og Energy Capital Pratners. Det faldt i investorernes smag og aktien steg 8,8 pct.

Tøjkoncernen Gap skulle stå til regnskab for torsdag aftens sene kvartals tal. Netto-resultatet steg 9,6 pct. til 0,75 dollar per aktie, og justeret for en gevinst på frasalg af aktiviteter, løb overskuddet op i 0,70 dollar per aktie. Analytikere havde estimeret et overskud på 0,69 dollar per aktie, og aktien steg 5,1 pct.

Ross Stores fremlagde også et godt regnskab, der overgik analytikernes forventninger. Koncernen løftede samtidig forventningerne til årets indtjening, og aktionærene kvitterede med at sende aktien 7,4 pct. op.

Til gengæld var der ikke meget at juble over for tøjkæden Aeropostale, der rapporterede et større fald i salget end ventet. Aktien droppede 10 pct.

/ritzau/FINANS

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Eksternt forfatter  .

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser