Emerging markets obligationer er, sammen med andre højere forrentede obligationer som high yield virksomhedsobligationer og banklån, blevet populære og eftertragtet hos investorerne i de senere år. Interessen er drevet af den fortsatte beskedne forrentning som kan opnås i store dele af den veludviklede økonomi.
Stigende efterspørgsel og popularitet er dog også et udslag af andre grundlæggende faktorer. De fundamentale forhold i emerging markets er forbedret, de globale finansielle markeder er mere integrerede nu end tidligere og lånemarkederne for landenes egne lokale valutaer udvikles og modnes.
Ifølge data fra Morningstar Asset Flows er formuen i forvaltede produkter med emerging markets obligationer på global plan firdoblet over de seneste fem år. Det er endda til trods for et større tilbagesalg sidste sommer. Formuen i disse produkter udgør nu mere end 1800 mia. kr. Hertil skal lægges kapitalen fra forvaltede produkter som ikke har hovedfokus på aktivklassen – fx globale obligationsfonde. Aktivklassen vinder nemlig større og større indpas i traditionelle obligationsfonde, balancerede produkter og andre forvaltede produkter som ikke kun fokuserer på emerging markets.
Overbefolket?
Spørgsmålet er om lånemarkederne i emerging markets kan absorbere den stigende efterspørgsel fra de talrige udenlandske investorer. IMF fremhævede i deres halvårlige rapport om global finansiel stabilitet nogle relevante tendenser. Den stadig voksende tilstedeværelse af udenlandske investorer har understøttet og bidraget til lånemarkederne i emerging markets. Omvendt betyder aktivklassens udvikling også større kursfølsomhed over for ændringer i den globale appetit for risiko. Især private investorer og andre ikke-specialister i aktivklassen løber ofte i flok, og det kan forstærke følsomheden i perioder med finansiel uro.
Dertil kommer en mere restriktiv lovgivning på global plan, som bl.a. resulterede i mindre likvide obligationsmarkeder. Bankerne er mindre aktive i at stille likviditet i obligationsmarkedet og hedge fonde handler mindre nu end tidligere. Denne likviditetsreduktion i emerging markets vil kunne forværre kursfølsomheden yderligere i finansielt stressede perioder.
Mens IMF-rapportens konklusioner er mere politisk orienteret, så kan investorerne i emerging markets obligationer ud fra rapporten tilføje en yderligere risiko til listen, nemlig følsomheden relateret til kapitalbevægelserne ind og ud af aktivklassen.
Skrøbeligheden viste sig
Den amerikanske centralbank annoncerede i maj sidste år, at den ville påbegynde en reduktion af dens obligationsopkøb. Det førte til betydelig volatilitet i emerging markets lånemarkedet. På få måneder henover sommeren sidste år faldt obligationerne i både hård og lokal valuta henholdsvis 9 pct. og 10 pct., opgjort ved JP Morgans to indeks for aktivklasserne.
Kursfaldene afspejlede investorernes bekymring for om den mindre likviditet i markedet ville reducere interessen for aktivklassen, hvilket igen kan dæmpe væksten i emerging markets. Kurstabene tydeliggjorde hvilke lande som var særlig skrøbelige – nemlig Indonesien, Indien, Sydafrika, Tyrkiet og Brasilien. Fælles for dem er høj inflation, lavere vækst og stigende underskud på betalingsbalancen. Investorerne trak store beløb ud af landene sidste sommer, og det gjorde ondt på deres respektive valutaer, der tabte værdi over for bl.a. den amerikanske dollar og euroen.
Men indiske og indonesiske aktier er kommet stærkt tilbage – ikke på grund af forbedrede økonomiske forhold – men på løfter om reformer fra de nye politiske ledere i begge lande. Brasilien har oplevet et mindre opsving, men generelt er emerging markets igen blevet begunstiget af den meget beskedne forrentning i de veludviklede lande.
Mulige fonde
Obligationer udstedt i hård valuta har ingen direkte valutarisiko knyttet til landets egen valuta. Forrentningen er i øjeblikket omkring 5 pct. svarende til ca. 260 basis punkter over en amerikansk statsobligation. Kreditspændene er aktuelt snævre set i historisk perspektiv. Obligationsfonde med fokus på hård valuta er ofte mere påvirkelige overfor rentestigninger, da varigheden er højere her end i fonde med fokus lokal valuta. Omvendt må investorerne med øje på lokal valuta fondene også vurdere om de bliver tilpas belønnet i forhold til den yderligere risiko som ligger i valutarisikoen.
Private danske investorer kan vælge mellem mere end 20 fonde som investerer i emerging markets obligationer. Cirka halvdelen fokus på obligationer udstedt lokal valuta og den resterende halvdel på obligationer i hård valuta – typisk USD eller EUR – og hvor valutarisikoen afdækkes til EUR eller DKK.
Kvaliteten i det danske fondsudbud svinger fra de maksimale 5 Morningstar stjerner som gives til de 10 pct. bedste i kategorien, mens én enkel fond må nøjes med 1 Morningstar stjerne for at være blandt de 10 pct. dårligste i aktivklassen. Tabellen her på siden viser fondene som aktuelt har mindst fire Morningstar stjerner.
