For tre år siden, nærmere bestemt den 9. marts, blev vendepunktet for alverdens aktiemarkeder. I perioden op til dagen for tre år siden var investorerne vidne til en af de største finansielle nedture, som kun var set få gange tidligere. Siden da er det gået betydeligt bedre og aktierne er kommet stærkt tilbage. Det blev til kurstab i omegnen af 50 pct. mens nedturen stod på, men globale aktier er steget tæt ved 100 pct. siden bunden. Det tabte er med andre ord stort set genvundet for dem som har været med hele vejen.
Mange vil nok synes at de tre år er fløjet afsted, men imellemtiden er der dog sket en hel del, som er værd at summe op på.
Krisen tog sit udgangspunkt i de amerikanske boligejere, som havde overbelånt sig for at kunne realisere deres boligdrømme. Helt almindelige amerikanere, som aldrig burde være godkendt i kreditforeningen, blev godkendt til køb af fast ejendom. De var reelt ude af stand til at tilbagebetale lånene og en af de første advarsler kom allerede i 2007, da Bear Stearns brændte inde med usælgelige obligationer baseret på sådanne lån.
Siden hen bredte krisen sig til det meste af verden og herhjemme blev dagene talte for de pengeinstitutter, der havde satset for meget på ejendomssektoren. For almindelige danskere, der havde levet over evne med belåning af friværdien til finansiering af forbrugsfesten, blev virkeligheden også en gæld, som oversteg værdien af huset derhjemme.
Fra forbrugskrise til statskrise
For tre år tilbage var krisen altså drevet af at helt almindelige forbrugere havde optaget for megen gæld. Dengang var der ikke mange der skænkede en gældskrise på landeniveau en tanke. Bekymringerne gik mere på den gæld, som var på finansieringsselskabernes balance – lige fra forbrugsgæld til boliggæld eller hvad pengene nu var brugt til. En stor del af denne gæld var imidlertid statsgaranteret. I mange lande gik problemet fra at være et privat anliggende til at blive et offentligt anliggende. Størstedelen af udfordringen i dag er at forbruget i mange lande fik lov til at løbe løbsk og langt oversteg de indtægter, der kom fra skatter eller andre opkrævningskilder.
For tiden er fokus især rettet mod Grækenland. Fornylig fik de landet en aftale med deres kreditorer om at acceptere en langt mindre tilbagebetaling af deres gæld end den oprindelig lød på. Faren er endnu ikke drevet over, men det har givet noget ro på finansmarkederne efter denne aftale kom i hus. Vi mangler dog fortsat at se om denne aftale vil holde stand og stabilisere markederne eller om bekymringerne igen vil brede sig til større og vigtigere økonomier som Italien og Spanien. Dog er der næppe mange, der er i tvivl om, at statsgæld fortsat vil spøge i kulisserne i lang tid endnu.
Større optimisme hos forbrugerne
Blandt forbrugerne betød finanskrisen, at mange holdte igen på pengepungen til ugunst for de mange butikker i detailleddet. I stedet valgte forbrugerne at konsolidere sig ved at spare op eller nedbringe deres gæld. I USA er der nu de første tegn siden recessionen på, at forbrugerne igen øger deres gæld og at afviklingen af gæld måske er ved at ebbe ud. Mange af de boligejere i USA, som ikke kunne tilbagebetale lånene, har nu været igennem tvangsauktionsprocessen og gælden er ude af verden. Forbrugerne føler sig måske også lidt mere sikre på deres job end tidligere, og er mere komfortable ved at deres nuværende indkomst kan fastholdes. Så noget kan tyde på, at de føler sig bedre tilpas nu end for år tilbage.
Krise eller ej, så er elektronik noget som er gået som varmt brød hos forbrugere – også hen over krisen. Fra at mange så smartphones som noget nær en luksusgode er det nu blevet et absolut must have som ikke kan undværes. iPad’en er blot to år gammel, men er allerede en af Apples største vækstkatalysatorer, og iPad’en er blevet en vækstmotor for hele tabletmarkedet. Det er virkelig noget forbrugerne gerne vil bruge penge på.
Centralbankerne har været stærkt medvirkende til at der er ved at komme skub i økonomien igen og dermed katalysator for aktiemarkedet siden bunden for tre år siden. Over det meste af verden har centralbankerne holdt renterne nærmest historisk lave for at få gang i hjulene igen.
Den amerikanske centralbank har printet løs af nye pengesedler og opkøbt obligationer og på den måde pumpet likviditet ind i økonomien. Det er samtidig et forsøg på, at få investorerne væk fra sikre aktiver med lav forrentning og over i mere risikofyldte aktiver som fx. aktier, hvor afkastpotentialet typisk er større.
Potentiale i aktiemarkedet
Ovenpå kursfaldende, som endte i marts 2009, var det Morningstars aktieanalytikeres opfattelse af de globale selskaber blev handlet til blot 60 pct. af deres reelle værdi. Den typiske aktie kunne altså købes med en rabat på hele 40 pct. svarende til et kurspotentiale på 67 pct. i forhold til vores analytikeres kursestimater.
Ovenpå aktiemarkedets comeback er rabatten blevet langt mindre ifølge vores aktieanalytikere. Aktuelt handles den typiske aktie til 94 pct. af vores kursestimater. Det betyder, at potentialet på aktiemarkederne er blevet langt mindre i takt med kursstigningerne og det stiller større krav til at investorerne får valgt de rigtige aktier.
Det har bestemt været tre spændende år siden markederne vendte i 2009, og mange er næppe i tvivl om at de næste år også bliver udfordrende for investorerne.
Klik på billedet for større visning
Så meget er aktierne steget siden bunden i marts 2009
Kilde: Morningstar.
Kursudvikling omregnet til DKK på regionale aktiemarkeder siden aktierne bunde den 9/3/2009 og frem til og med 21/3/2009. MSCI indeks er anvendt for udl. aktiemarkeder og OMXC Cap for danske aktier
