Den stylede investering

Det bliver tilstadighed mere almindeligt at investorer, heriblandt private, fokuserer på investeringsstil, når der er behov for justeringer i porteføljen. På det hjemlige aktiemarked kom stilinvestering for alvor på landkortet, da small cap aktierne gav baghjul til de største danske aktier i midten af sidste årti. Senere blev tingene dog vendt på hovedet og small cap har nu i en årrække haft det mere end svært i konkurrencen med de større aktier.

Morningstar var blandt pioneerne indenfor stilinvestering og introducede styleboxen på det amerikanske marked tilbage i 1992. Sidenhen kom den også til Europa og formålet med styleboxen er at gøre det nemt for investorerne at klassificere fonde ud fra, hvilke værdipapirer de rent faktisk ejer og ikke hvad de siger de vil eje.

Styleboxen inddeler alle aktiefonde efter størrelsen af de selskaber, som der investeres i og om selskabet er et såkaldt value eller vækstselskab, eller måske begge dele. Valueaktierne er aktier, der fundamentalt er ”billige”. Det vil sige, aktier der blandt andet kan være lavt prissat i forhold til virksomhedernes indtjening eller i forhold til værdien af virksomhedernes samlede aktiver.

Vækstaktier er aktier i selskaber, der oplever stor vækst. Det kan eksempelvis være selskaber indenfor IT, biotek og lignende, hvor man har en forventning om store vækstrater fremover. Disse forventninger kan i givet fald også retfærdiggøre en højere kurs på en aktie.

Især institutionelle investorer og finansielle rådgivere benytter sig allerede hyppigt af styleboxens egenskaber og den er blevet branchestandard inden for klassificering af fonde.

Læs fondene korrekt
Tanken bag introduktionen af styleboxen og vores kategorisering af fondene efter investeringsstrategi var give investorerne relevant og konkret information om, hvad fondene faktisk gør, og ikke hvad de siger de vil gøre. Der kan nemlig være langt fra det som fondene siger de vil gøre og det som er de virkelige realiteter.

Alene navnet på fondene kan nogle gange give anledning til forvirring. Vi har talrige eksempler på fonde som har ordet ’value’ i deres navn, men når man dykker ned i porteføljen er virkeligheden helt anderledes, hvor de kun i mindre omfang investerer i sådanne valueaktier.

Andre fonde kalder sig small cap fonde, mens de i virkeligheden overvejende investerer i mid cap selskaber, så det er langt fra altid, at man skal tage varedeklarationen for gode varer.

Går man fondenes juridiske dokumenter igennem er det heller ikke sikkert, at man bliver meget klogere på investeringsstrategien. Ofte lyder investeringspolitikken i prospekterne for en global aktiefond noget ala ”Afdelingen investerer fortrinsvis i danske og udenlandske aktier eller aktiebaserede værdipapirer”. Uden at støde nogen er det vist det man kan kalde en temmelig bred definition. Rådgiverne har altså stort set frit slag til at vælge de sektorer, regioner, stilaktier m.m., som de anser for mest hensigtsmæssige. Det er der som sådan ikke noget galt i, men for investorerne er det mere end vanskelig at gennemskue hvad der rent faktisk investeres i. Fonde med stort set samme målsætning kan altså forfølge vidt forskellige investeringsstrategier.

Det er her styleboxen bliver relevant. På baggrund af porteføljerne har vi nemlig mulighed for at klassificere fondene ud fra deres beholdning. Til trods for de ofte enslydende beskrivelser gør styleboxen os i stand til at klassificere nogle fonde under vækst, andre under value og dem som hverken er det ene eller det andet klassificeres som blend, dvs. dem der ikke har en overvægt af value eller vækstaktier i porteføljen.

Bedre risikospredning
Udover at afdække hvad fondene gør, så kan styleboxen desuden hjælpe investorerne med at sikre, at de får den fornødne risikospredning i porteføljen. Har man eksempelvis tre globale aktiefonde i sin portefølje kan man være fristet til tro at det er en portefølje med god risikospredning.

Men det er langt fra sikkert og man risikere at ligge med en portefølje, som er overvægtet mod fx. large cap vækstaktier, det vil sige man har ingen eller kun beskeden eksponering til valueaktier og mod små og mellemstore selskaber.

Stylebevægelse ikke nødvendigvis dårlig
Selvom styleboxen er med til at give en profil af fondene, så er det ikke ensbetydende med at en given fond skal forblive i samme felt for evigt. Fonde som forfølger konsistente strategier kan og vil over tid ændre deres placering i styleboxen. Morningstar har ingen forkærlighed for style specifikke fonde kontra mere fleksible fonde med bredere investeringsrammer. Blandt begge typer findes der et utal af fonde med solide præstationer, og vi hælder ikke til at den ene type vil klare sig bedre end anden.

Gode fondsforvaltere kan og vil bevæge sig rundt i styleboxen, og det er fint med os så længe sådanne bevægelser er drevet af, hvor forvalteren finder de bedste investeringsmuligheder og i tråd med investeringsstrategien. Så styleboxen fortæller investorerne hvordan fondene investerer, hvor godt de klarer sig og sidst men ikke mindst, hvordan de passer ind i en given portefølje.

Kilde: Morningstar Direct.