Fald ikke for fristelsen

Mange har hørt de skrækkelige historier om især private investorer, der køber dyrt og sælger på bunden. Som 2011 har udviklet sig er det nærmest blevet et mareridtsår for de investorer, der har udviklet en sans for at træffe uheldige investeringsbeslutninger. Danske investorer købte eksempelvis flittigt op i aktiefonde i slutningen af 2010 og starten af 2011 efter en periode med pæne aktieafkast. Ikke desto mindre har investorerne de seneste fem måneder i træk solgt ud af selvsamme aktiefonde i kølvandet på kurstabene som tog til henover sommeren

Hele miseren opstår ved at investorerne har en fortræffelig evne til at basere fremtidige investeringsbeslutninger på baggrund af kortsigtede afkast. Kortsigtede afkast kan til en vis grad give et fingerpeg om investeringens karakteristika. Derimod fortæller korte afkast sjældent meget om dens langsigtede profil, selvom det for de fleste investorer bør have langt større indflydelse på investeringsbeslutningen.

Korte afkast er ikke vejen frem
Alligevel er det ofte netop kortsigtede afkast, som er den drivende kraft, når især private investorer træffer deres investeringsvalg. Konsekvensen af at jagte kortsigtede historiske afkast er typisk bristede forventninger i form af lavere afkast end hvad man havde regnet med.

Det er egentligt underligt at korte afkast i den grad tiltrækker investorerne. Ser vi tilbage på forskellige aktivklassers afkast fra år til år, så er det nemlig mere end sjældent at en højdespringer i et givent år også topper listen i det efterfølgende år. Det kan man se af grafikken her på siden, som viser 10 aktivklasser og deres årlige afkast siden 2001. Aktivklasserne repræsenterer en velsammensat portefølje set med danske øjne. Hvis det skulle give mening at jagte kortsigtede afkast burde de samme aktivklasser ligge i top henholdsvis bund fra år til år. Men som det ses er det langt fra tilfældet. Eksempelvis klarede mellemlange danske obligationer sig bedst af alle i 2008, men næstdårligst året efter. De var også næstdårligst i 2010, men bedst i 2011. Asiatiske aktier var næstringest i 2008, men bedst af alle i 2007 osv. Der er ingen af aktivklasserne, der topper i et kalenderår, som også topper i det efterfølgende kalenderår.

Med andre ord er der ikke noget i historikken, som peger på at man som investor skulle blive særlig succesfuld, hvis man sætter pengene på gårsdagens vindere.

Tre strategier
Vi har testet hvor stor omkostningen ved at jagte korte afkast egentligt er. Til formålet har vi lavet tre investeringsstrategier som alle tager udgangspunkt i aktivklasserne her på siden. Den første strategi kalder vi Risikospredning. Det er en ligevægtet portefølje, hvor de 10 aktivklasser hver udgør 10 pct. i porteføljen. Der justeres tilbage til udgangspunktet ultimo hvert år. Portefølje 2 kalder vi Rasmus Modsat. Her består porteføljen i et givet kalenderår udelukkende af den aktivklasse som klarede sig dårligst året forinden. Her går vi altså mod strømmen og køber det der er faldet mest. Den sidste portefølje har vi kaldt Følg Strømmen. Her indeholder porteføljen i et givent kalenderår udelukkende den aktivklasse som klarede sig bedst året forinden. Vi sætter altså vores lid til, at de kortsigtede afkast vil fortsætte.

Alle porteføljen etableres 1. januar 2002 og har dermed næsten 10 års historik.

Hvilken strategi er bedst?
Lad det være sagt med det samme. Resultatet er ikke en reklame for at følge strømmen af grådige investorer og jagte kortsigtede afkast. Over de næsten 10 år vokser formuen under denne strategi blot 16 pct. Det svarer til et årligt afkast på 1,5 pct. Var man gået imod strømmen og fulgt strategien Rasmus Modsat var resultatet blevet noget bedre. Her ville formuen være vokset med 45 pct. og altså hele 31 pct. point mere end taktikken med at jagte korte afkast.

Den bedste strategi af dem alle er dog vores velsammensatte portefølje, som indeholder alle aktivklasserne. Havde man fulgt den strategi var formuen vokset med med hele 71 pct. og dermed havde man fået det klart bedste afkast af de tre strategier.

Udover at være bedst på afkastet trumfer vores velsammensatte portefølje også de to øvrige ved at være den mindst risikofyldte. Stratigen med at jagte korte afkast er en halv gang mere risikofyldt end vores velsammensatte portefølje. Det risikojusterede afkast er dermed højest i vores ligevægtede portefølje.

Beslutningen om ikke at investere i gårsdagens vindere er naturligvis nem at drage, når man ser sig tilbage. Men lad det være sagt med det samme. Det er mere end vanskeligt at finde en aktivklasse, som klarer sig godt år efter år, og beviserne for at det kan lade sig gøre ligger ikke ligetil. Med andre ord vil det være alt for risikofyldt at jagte korte afkast. I stedet giver langt bedre mening at satse på flere heste, og jo hurtigere man indser det og undgår at blive for grådig, des bedre vil investeringsafkastet givetvis blive.

Klik på billedet for større visning

Aktivklasser - Vindere og tabere
Årligt afkast i pct. i DKK i aktivklasserne fra højeste til laveste

Investeringsstrategier
Investeringsstrategi	Årligt afkast i pct. siden 01/2002	Afkast i alt i pct. siden 01/2002	Sharpe Ratio	Risiko (std.afv.)	Værste måned - tab i pct.	Værste kvartal - tab i pct.
Følg Strømmen (Køb det forgangne års bedste aktivklasse)	1,5	16,4	0,0	16,0	-16,0	-21,0
Ramus Modsat (Køb det forgangne års dårligste aktivklasse)	3,8	45,4	0,1	14,6	-10,4	-14,9
Risikospredning (Køb lige meget af hver aktivklasse)	5,6	71,1	0,3	10,7	-9,5	-13,2

*Strategierne er implementeret 1/1/2002. Alle afkast er i dkk i pct. Måleperioden er 01/2002 til 11/2011.