Hvad er alternativet til Eurozonens udfordringer?

Det er efterhånden svært at undgå de daglige nyhedsstrømme om krisen i Europa. De finansielle problemer var tidligere koncentreret om Grækenland og Irland, men har nu bredt sig til andre europæiske lande. Blandt markedsaktørerne rejser det dybere spørgsmål og dystre forudsigelser. Nogle spekulerer i, om euroen kan overleve, mens andre tror på overlevelse, men med dybe og langvarig recessioner i mange europæiske lande.

Selvom optimismen lejlighedsvis glimter igennem og sender aktiemarkederne op for et par dage, giver de nærmest daglige overskrifter, artikler og og politiske udtalelser oftest grund til bekymring. Set i det lys vil det ikke være overraskende hvis investorerne griber til handling, for hvis hele euroområdet er i fare for sammenbrud, vil det måske være bedst at få benene på nakken og komme ud. Sådanne tanker er forståelige, men indebærer også en stor risiko og usikkerhed for investorerne. En ting er, at det kan være mere end svært at gennemskue hvad der er det rigtige at gøre i en situation som denne. En anden ting er, at selv om man træffer et umiddelbart godt valg, så kan situationen hurtigt ændre sig, og en tilsyneladende sikker havn kan selv komme under beskydning. Erfaringsmæssigt kan ting vende hurtigere end forventet og sker det, er det ikke ligefrem det sjoveste, at se til fra sidelinjen.

Det er ikke svært at finde de lande og værdipapirer som er mest risikable. Men aktier og obligationer fra Grækenland, Irland og Portugal er allerede faldet betydelig. Som tiden er gået er bekymringerne nået til andre lande og institutioner. Spanien har befundet sig i orkanens øje, derefter Italien, så de finansielle virksomheder som menes at have investeret mest i de farlige regioner. Selv tyske statsobligationer er blevet ramt.

Svært at undvige
Det komplicerer uden tvivl situationen for de investorer, der ønsker at foretage undvigemanøvren. Undgå Grækenland er én ting. Forsøge at undgå hele Europa, eller bare euroområdet, er en anden sag. Og det er ikke så let at gøre. De fleste globale aktiefonde har nemlig en ganske betydlig andel af formuen investeret i Europa. Vil man undgå Europa vil det med andre ord betyde, at man helt skal sælge ud af sine globale aktiefonde. Alternativt kan man forsøge, at finde nogle med en usædvanlig lav andel i Europa eller euroområdet og håbe, at fondens strategi, omkostninger og andre kvaliteter appellerer til en. At tage skridtet fuldt ud vil være resursekrævende, det kan udløse skattemæssige konsekvenser eller medføre omkostninger, og så er det ingengang nogen garanti for at man er ude af skudlinien.

Aktieinvestorer, der vil trække penge ud af Europa, men stadig vil bevare deres aktieeksponering må træffe nogle vanskelige valg. Pengene kan omdirigeres til fonde, som fokuserer på danske aktier, men de fleste investorer har allerede masser af deres penge investeret i hjemland. Man vil få en unødig høj andel af danske aktier i porteføljen, og relativt få danske aktier vil kunne ramme porteføljen hårdt.

En mulighed er også at omdirigere pengene til amerikanske aktiefonde. Men selvom økonomien i USA klarer sig bedre end mange europæiske nationer, er det næppe uden risici. En stor del af omsætningen i de fleste amerikanske firmaer kommer fra Europa, så selv med amerikanske investeringer går man næppe fri af problemerne i Europa.

Alternativt kan man flytte pengene til udviklingslandene. I den sammenhæng er det svært at komme uden om Kina og Indien, som imidlertid begge kæmper med truslen om aftagende vækst kombineret med stigende inflation. I særdeleshed i Kinas tilfælde vil en afmatning slå igennem på andre vækstmarkeder, som fx. Brasilien som er en vigtig handelspartner for Kina.

Muligheder
Naturligvis er der andre muligheder. Obligationer er oplagte, men investorerne kan også overveje kontanter, guld eller andre råvarer. Der kommer tilstadighed et større udbud af fonde, som netop har specialiseret sig i mere atypiske aktivkklasser som fx. råvarer. I nogle tilfælde kan obligationsmarkederne være et tilflugtssted fra aktieturbulensen. Men i dette tilfælde er netop gæld et helt centralt emne, som ikke kan tages for givet.

Dertil kommer, at beslutningerne skal træffes på de korrekte tidspunkter. Man skal købe på de rigtige tidspunkter, man skal formå at sælge på de rigtige tidspunkter og endelig er der ingen garanti for at aktiverne udvikler sig som forventet. Eksempelvis er guld jævnligt gået i den modsatte retning af aktierne i tider med turbulens, men det mønster er blevet mindre konsistent på det seneste.

Så hvad skal man?
Konklusionen er ikke nødvendigvis, at man skal gøre ingenting. Hvis ens nuværende fonde eller værdipapirer giver unødig stress kan det være hensigtsmæssigt at foretage ændringer i porteføljen. Eksempelvis kan en del af pengene fra et salg af aktiefonde placeres kontant, hvor der er ganske attraktive renter at hente for tiden. Har man sat pengene i få aktiefonde kan en mulighed også være at sprede investeringerne til andre fonde med forskellige strategier.

En mere konservativ portefølje er dog ikke uden risici. Kontanter falder ikke, når markedet går ned, men når markedet vender vil for mange kontanter i porteføljen også gøre ondt på afkastet. Nogle aktier – som fx. stabile forbrugsvarer – vil typisk klare sig relativt godt i forhold til andre aktier, hvis økonomien forværres. Omvendt vil de sandsynligvis også halte efter resten af markedet den dag det igen går frem. Kort sagt, er det forståeligt, at investorerne ønsker at sikre sig mod en yderligere forværring i euroområdet. Men det er alt andet end en simpel proces, og succes er bestemt ikke garanteret.

Klik på billedet for større visning

Afkast
Aktiemarked	År 2008	År 2009	År 2010	År 2011
Grækenland	-64,3%	21,1%	-41,0%	-61,4%
Irland	-70,5%	8,8%	-12,3%	6,2%
Spanien	-37,6%	39,0%	-16,4%	-8,8%
Italien	-47,5%	22,6%	-9,0%	-18,1%
Portugal	-49,8%	36,0%	-5,0%	-18,8%
Europa	-43,8%	31,6%	11,3%	-9,6%
Globale aktier	-37,8%	25,9%	19,7%	-4,5%
Udviklingslande	-51,0%	72,9%	27,3%	-14,7%

* 2011 afkast er opgjort pr. 7/12. Alle afkast i pct. og omregnet til kroner. MSCI indeks er benyttet